Er du jurastuderende på overbygningen, kan du prøve kræfter med advokatbranchen i din sommerferie på vores kontor i København.

Som sommerfuldmægtig får du i løbet af fire uger i august et unikt indblik i en advokats hverdag i en af Danmarks største advokatvirksomheder. Du kommer til at løse fuldmægtiglignende opgaver, og du får faglig sparring fra den erfarne tutor, du bliver tildelt.

Du søger i løbet af marts eller april, hvis du ønsker at blive sommerfuldmægtig hos os i august samme år.

Du bliver en del af en gruppe sommerfuldmægtige, der følger hinanden i hele perioden. Ved siden af arbejdet med at behandle sager i afdelingerne, bliver der også arrangeret faglige og sociale aktiviteter på tværs af huset. Forløbet rundes af med en evaluering, hvor du får feedback fra dine nærmeste samarbejdspartnere på, hvilke områder du bør arbejde videre med, og hvor du har dine største styrker. Ligesom vi taler om din interesse i og mulighed for at fortsætte din karriere hos os.

 

Markedsføring Sociale medier Netværk Bech-Bruun
BB Facebook

Følg os på Facebook, hvor vi løbende holder dig opdateret om jobopslag og arrangementer.