Vi søger løbende jurastuderende til vores afdelinger. Vi slår stillingerne op her på siden og på Facebook. Du er også altid velkommen til at søge uopfordret. Vi bruger nemlig vores jobbank meget aktivt.

Hvis du er studerende på overbygningen, har du også mulighed for at søge en stilling som sommerfuldmægtig. Læs mere om vores sommerfuldmægtigordning her

Vi sender altid en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning. Når vi har vurderet din ansøgning, vil du enten blive inviteret til en samtale, hvor du møder vores ansættelsesudvalg, eller modtage et afslag. Efter en eventuel samtale får du en mundtlig tilbagemelding, som vi bestræber os på at give dig så hurtigt som muligt, hvad enten du bliver tilbudt jobbet eller ej. 

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til jobopslaget eller selve jobbet. Kontaktpersonens navn og telefonnummer fremgår af jobannoncen.

Se ledige stillinger her.

Læs mere under ofte stillede spørgsmål.

Markedsføring Sociale medier Netværk Bech-Bruun
BB Facebook

Følg os på Facebook, hvor vi løbende holder dig opdateret om jobopslag og arrangementer.

Den gode ansøgning
Din ansøgning skal afspejle, hvordan du fagligt passer til det job, du søger. Vi vil også gerne vide, hvem du er som person, hvad der motiverer dig, og hvorfor du søger job hos os.

Dine faglige resultater er vigtige. Del dine succeshistorier med os og fortæl, hvilke særlige resultater du har været med til at opnå.

Vi vurderer altid ansøgere ud fra en helhedsbetragtning og ser på både de faglige og personlige kompetencer. Kriterierne varierer efter den enkelte stilling, men generelt vægter vi egenskaber som faglighed, engagement, personligt drive, forretningsforståelse, fleksibilitet og grundighed højt. Derudover er gode samarbejdsevner og engelskkundskaber et must hos os.

Send et detaljeret cv, hvor du lister din uddannelse og relevante studiejobs først. Fortæl dernæst, hvilke relevante kvalifikationer og kompetencer du har opnået. Send også dine eksamensbeviser og gerne andre bilag som for eksempel udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Opret dig i vores jobbank
Du kan oprette dig i vores jobbank. Her kigger vi løbende efter egnede kandidater.

Du kan også tilmelde dig vores Jobagent og få direkte besked, når vi slår ledige stillinger op inden for dit område.

Ledige stillinger

Vi søger løbende nye talenter. Du kan her se ledige stillinger og guidelines til, hvordan du søger job hos os.