
Vil du være med til at fremme den grønne omstilling?
Bech-Bruun søger advokater og advokatfuldmægtige med interesse for energiret til vores kontor i København. Du får mulighed for at arbejde med de største sager og mest spændende problemstillinger inden for energiområdet. Vi søger advokatfuldmægtige og/eller advokater med erfaring til vores Energi-team. Hos Bech-Bruun håndterer vi store og komplicerede sager med henblik på at fremme udviklingen af energi og klima - og særligt grøn energi - i Danmark. Det kan være sager om konkrete projekter inden for vedvarende energi, herunder sol- og vindenergi, hvor vi rådgiver om bl.a. myndighedskrav og -procedurer, ligesom det kan være rådgivning om forskelligartede spørgsmål om anvendelsen af den særlovgivning, som findes på energi- og klimaområdet. Derudover har vi mange sager som relaterer sig til køb og salg af energivirksomheder, hvor vi gennemfører due diligence og rådgiver om energiretlige regulatoriske og kontraktuelle forhold. Stillingen kræver, at du er juridisk skarp og grundig og kan lide at arbejde med og fordybe dig i komplekse juridiske problemstillinger. Som en del af vores Energi-team får du mulighed for at arbejde med store projekter inden for den grønne omstilling. Du får desuden mulighed for at arbejde med nye lovgivningsområder, der hele tiden udvikler sig, idet området for energi og klima er politisk præget, og lovgivningen ændres løbende. Derudover bliver du en del af et stort team, hvor vi sætter sparring og samarbejde i højsædet. Din profil Du skal være indstillet på at have en stejl læringskurve, da vi arbejder meget specialiseret med de områder og sektorer, som vi rådgiver inden for. Du skal være grundig og samtidig være i stand til at have flere opgaver i gang samtidig. Som person har du gode samarbejdsevner, og du tager ansvar for, at dine opgaver bliver løst. Vi tilbyder Vi har gode muligheder for faglig og personlig udvikling i vores eget Academy. Derudover får du en række attraktive personalegoder som for eksempel pensionsordning og sundhedsforsikring samt forskellige sportslige, sociale og kulturelle tilbud. Vi glæder os til at høre fra dig! |
Ansøgningsfrist:
13. december 2021
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
København Ø
Send ansøgning til stillingen