
Vil du være advokatfuldmægtig hos Bech-Bruun?
Vil du arbejde i en moderne advokatvirksomhed, hvor du udfordres både fagligt og personligt og får en af landets allerbedste fuldmægtiguddannelser? Og vil du arbejde tæt sammen med nogle af branchens dygtigste advokater? Så bliv advokatfuldmægtig i Bech-Bruun og få den bedste start på din karriere.
Vi søger advokatfuldmægtige til København og Aarhus med tiltrædelse senest den 1. februar 2023.
Bliv en del af fremtidens advokatvirksomhed
I Bech-Bruun arbejder vi sammen på tværs af specialer for at skabe de rette og mest innovative løsninger for vores klienter. Som advokatfuldmægtig hos os bliver du en del af et dynamisk og internationalt miljø med høje ambitioner og en flad struktur. Du får en varieret hverdag med masser af ansvar og høje forventninger, men med plads til fordybelse, forståelse og anvendelse af jura i en kommerciel kontekst.
Bech-Bruun er en moderne og fleksibel arbejdsplads med fokus på samarbejde og et inspirerende arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Du bliver en del af en stor fuldmægtiggruppe med et stærkt sammenhold, der både lærer sammen og af hinanden.
Vi arbejder målrettet for ligestilling i advokatbranchen og har stort fokus på at sikre ligeværdige karrieremuligheder for talentfulde medarbejdere uanset køn. Se vores konkrete målsætninger for kønsdiversitet her.
Du får en uddannelse på højeste niveau, hvor din udvikling er i centrum
I Bech-Bruun får du en af Danmarks allerbedste fuldmægtiguddannelser. Udover Advokatsamfundets advokatuddannelse bliver du en del af vores interne fuldmægtiguddannelse RISE, som er vores udviklingsprogram for advokatfuldmægtige skræddersyet til at matche din udvikling. Vi prioriterer både din kompetenceudvikling og din personlige udvikling højt, og du får blandt andet undervisning i værdiskabende rådgivning, klientforståelse og samarbejde, sikker performance og mental styrke.
Vi tror på, at samarbejde og innovation skaber de bedste løsninger for fremtiden, for vores klienter og for en attraktiv arbejdsplads. Som advokatfuldmægtig hos os får du derfor:
- Store udviklingsmuligheder
- Sparring med branchens bedste rådgivere
- Både selvstændig sagshåndtering og teamsamarbejde i større sagskomplekser
- Klientkontakt
- Mulighed for rokering i afdelinger og teams
- Mulighed for udstationering og internationale studieophold
- Intensiv undervisning og eksamensforberedelse i Bech-Bruun Academy
- En fuldmægtigansvarlig, der som din mentor hjælper dig med at falde til både fagligt og socialt.
Du får desuden attraktive personalegoder som pensionsordning, forsikringer, massage- og fitnessordning og forskellige sportslige, sociale og kulturelle tilbud.
Advokatfuldmægtig med drive og høj faglighed?
Det kræver passion, ambition og hårdt arbejde at arbejde som advokatfuldmægtig hos os. Derfor er det afgørende, at du er cand.jur. med:
- Fagligheden helt i top
- Forretningsforståelse
- International indsigt og udsyn
- En god portion videbegærlighed
- Skarpe formuleringsevner på både engelsk og dansk i skrift og tale
- Forkærlighed for kvalitet og grundighed
- Gode sociale kompetencer.
Vi søger både nyuddannede og erfarne jurister.
Vil du være en del af Bech-Bruun?
Så hører vi meget gerne fra dig. Upload din ansøgning, dit cv og dine karakteroversigter hurtigst muligt og senest den 25. september 2022. Vi indkalder løbende til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
25. september 2022
Tiltrædelse:
1. februar 2023
Arbejdssted:
København eller Aarhus
Send ansøgning til København
Send ansøgning til Aarhus