Har du interesse for bank- og finansieringsret? Er du ambitiøs, og har du lyst til at arbejde i et internationalt miljø og være en del af et ungt team? Så er det måske dig, vi søger til vores kontor i København.

I vores afdeling Børs & Finans søger vi en eller flere nye kollegaer. Du kommer til at rådgive på højeste niveau i danske og internationale lånesager, hvor klienterne tæller noterede og ikke-noterede virksomheder, banker og private equity-fonde, såvel som ledende danske og internationale aktører på det finansielle marked.

Du kommer blandt andet til at rådgive om og arbejde med:

  • Internationale lånetransaktioner
  • Akkvisitionsfinansiering
  • Projektfinansiering, herunder vedvarende energi
  • Aktivfinansiering, herunder fast ejendom, fly, tog og skibe
  • Obligationsudstedelser
  • Leasing af store aktiver
  • Finansielle instrumenter.

I samarbejde med vores børsretsspecialister kommer du desuden til at rådgive om sager i krydsfeltet mellem specialerne, herunder debt capital markets og regulatoriske forhold i relation til långivning.

Dit næste karriereskridt
Du er erhvervsjurist, jurist eller advokatfuldmægtig med erfaring og interesse for transaktioner med fokus på bank- og finansieringsret og områderne formueret, selskabs- og kapitalmarkedsret samt ejendomsret.

Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og er blandt de bedste. Du er nyuddannet eller har et par års erfaring fra for eksempel et advokatfirma eller den finansielle sektor.

I dit arbejde er du grundig, effektiv og bevarer overblikket, og du formulerer dig godt på både dansk og engelsk. Som person er du ambitiøs og resultatorienteret, og du trives med en travl hverdag, hvor der bliver stillet store krav til dig. Derudover har du gode samarbejdsevner, er fleksibel og har et godt humør.

Du skal være indstillet på en stejl læringskurve, da vi arbejder meget fokuseret og specialiseret med de områder, som vi rådgiver inden for. Du skal være i stand til at have flere opgaver i gang samtidig og håndtere store mængder af information. Du bliver en del af et team, hvor vi sætter sparring og samarbejde i højsædet, og hvor du får et stort ansvar fra første dag, så du skal kunne lide at arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder et stærkt fagligt og socialt miljø
Bech-Bruun er én af Danmarks største og førende full-service-advokatvirksomheder med kontorer i København og Aarhus. Med mere end 500 talentfulde, dedikerede og højt specialiserede medarbejdere servicerer vi et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser inden for alle dele af erhvervsjuraen.

Vi er kendetegnede ved juridisk topekspertise, høj etik, godt samarbejde og digital innovation. Derudover er vi en moderne og fleksibel arbejdsplads med fokus på samarbejde og et inspirerende arbejdsmiljø. Vi er præget af arbejdsglæde og en uformel omgangstone kombineret med høje ambitioner og en flad organisation. Hos os får du faglige udfordringer, som du altid kan vende med inspirerende kolleger. Vi har et ambitiøst uddannelsesprogram for vores advokatfuldmægtige og advokater i Bech-Bruun Academy, som sikrer, at du løbende udvikler dine faglige og personlige kompetencer.

I Bech-Bruun arbejder vi desuden målrettet for ligestilling i advokatbranchen og har stort fokus på at sikre ligeværdige karrieremuligheder for talentfulde medarbejdere uanset køn. Se vores konkrete målsætninger for kønsdiversitet her.

Er du klar på at udfolde dit talent sammen med os?
Så hører vi meget gerne fra dig. Upload ansøgning, cv og eksamensbeviser via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den 1. juli 2022. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte partner Morten Krogsgaard på tlf. 72 27 35 34 eller partner Thomas Thordal Sevelsted på tlf. 72 27 36 04.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:
01. juli 2022 

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
København

Send ansøgning til stillingen