Photo of Mai-Britt Brandt Poulsen Mai-Britt Brandt Poulsen HR-konsulent 72273593

Vil du lære af nogle af Danmarks dygtigste og mest erfarne advokater, samtidig med at du får landets bedste fuldmægtiguddannelse? Så bliv advokatfuldmægtig i Bech-Bruun, og få den bedst mulige start på din karriere. Vi søger netop nu en advokatfuldmægtig med interesse for insolvensret til afdelingen Rekonstruktion i Aarhus.

Vi lover udfordring, inspiration og læring
I Rekonstruktion hjælper vi danske og internationale virksomheder, banker og finansielle institutioner med insolvensrelaterede spørgsmål og løsninger.

Som advokatfuldmægtig i Rekonstruktion vil du blandt andet beskæftige dig med rekonstruktions- og konkursbehandling af selskaber og personer. Du kommer til at arbejde med udenretlige kreditorordninger, ligesom tilpasning og reorganisering af virksomheders drift også er en del af jobbet.

Vi tilbyder:
• Sparring med branchens bedste
• Selvstændig sagshåndtering og teamarbejde i større sagskomplekser
• Klientkontakt og mulighed for at møde i retten
• Intensiv undervisning og eksamensforberedelse i vores eget Academy
• En fuldmægtigansvarlig, som hjælper dig med at falde til fagligt og socialt.

Dit næste karriereskridt
Det kræver både ambitioner og passion at arbejde som advokatfuldmægtig. Måske er du nyuddannet cand.jur. med interesse for at specialisere dig inden for rekonstruktion og konkurs. Eller måske har du som advokatfuldmægtig allerede lidt erfaring på området eller et stærkt ønske om at tilegne dig viden herom. Men uanset din faglige profil er du som person kendetegnet ved drive, videbegærlighed og en forkærlighed for grundighed.

Vi forventer, at du har gode teoretiske kvalifikationer, og at du er kvalitetsbevidst, engageret og handlingsorienteret. Ligesom du trives med samarbejde men også med selvstændighed og ansvar.

Vi tilbyder et stærkt fagligt og socialt miljø
Bech-Bruun er én af Danmarks største og førende full-service-advokatvirksomheder med kontorer i København og Aarhus. Med mere end 500 talentfulde, dedikerede og højt specialiserede medarbejdere servicerer vi et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser inden for alle dele af erhvervsjuraen.

Vi er kendetegnede ved juridisk topekspertise, høj etik, godt samarbejde og digital innovation. Derudover er vi en moderne og fleksibel arbejdsplads med fokus på samarbejde og et inspirerende arbejdsmiljø. Vi er præget af arbejdsglæde og en uformel og uhøjtidelig omgangstone kombineret med høje ambitioner og en flad organisation. Hos os får du faglige udfordringer, som du altid kan vende med inspirerende kolleger. Vi har et ambitiøst uddannelsesprogram for vores advokatfuldmægtige i Bech-Bruun Academy, som sikrer, at du løbende udvikler dine faglige og personlige kompetencer.

I Bech-Bruun arbejder vi desuden målrettet for ligestilling i advokatbranchen og har stort fokus på at sikre ligeværdige karrieremuligheder for talentfulde medarbejdere uanset køn. Se vores konkrete målsætninger for kønsdiversitet her.

Er du klar på at udfolde dit talent sammen med os?
Så hører vi meget gerne fra dig. Upload din ansøgning, cv og eksamensbeviser via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den 19. december. Vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted:
Aarhus

Send ansøgning til stillingen