Photo of Tine Barlebo Rasmussen Tine Barlebo Rasmussen HR-konsulent 72273460

Er du advokat med interesse for M&A-transaktioner og selskabsret? Vi har travlt og søger derfor en ny kollega. Hvis du søger spændende faglige udfordringer med et internationalt perspektiv, er jobbet måske noget for dig.

Om jobbet
Du vil sammen med nogle af landets dygtigste advokater komme til at arbejde med M&A-løsninger for danske og internationale virksomheder. Vi rådgiver en bred vifte af danske og udenlandske finansielle og industrielle aktører, herunder kapitalfonde og virksomheder. Du vil således komme til at beskæftige dig med køb og salg af virksomheder, private equity, venture kapital og selskabsret.

Din profil
Du er en skarp advokat med et par års erfaring og gode teoretiske kvalifikationer. Du interesserer dig for, hvad der sker i erhvervslivet, og din erfaring inden for M&A og/eller selskabsret har du enten fra anden advokatvirksomhed, som virksomhedsjurist eller fra en anden stilling med fokus på selskabsretlige forhold. Du behersker engelsk i skrift og tale på højt niveau.

Som person er du ambitiøs og resultatorienteret, og du trives med en travl hverdag, hvor der bliver stillet store krav. Du er fleksibel, robust og har gode samarbejdsevner, og du drives af lysten og viljen til hele tiden at blive endnu bedre.

Vi tilbyder
Vi er en af de absolut førende danske M&A-rådgivere og vores afdeling består af cirka 70 medarbejdere. Vi rådgiver i transaktioner på alle niveauer og i alle brancher. Du kan glæde dig til at blive del af et stærkt fagligt og forretningsorienteret miljø, hvor samarbejde er i fokus. Hos Bech-Bruun nyder vi godt af at have mange eksperter samlet under ét tag, og vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger og specialer.

Hos os vil du få faglige udfordringer, som du altid kan vende med inspirerende kolleger, der er blandt branchens bedste. Du vil blive optaget i vores skræddersyede ledelses- og uddannelsesprogram, STRETCH. Du bliver herigennem endnu bedre rustet til at møde de forandringer, der påvirker både advokatbranchen og de markeder, vores klienter agerer i. Det består blandt andet af undervisning i ledelse, samarbejde og klient-indsigt på Judge Business School ved University of Cambridge, viden om økonomiske analyser, forhandlingsstrategier og forretningsmodeller mv.

Derudover får du naturligvis en række attraktive personalegoder som for eksempel pensionsordning og sundhedsforsikring samt forskellige sportslige, sociale og kulturelle tilbud.

Søg jobbet
Hvis profilen passer på dig, så upload ansøgning, cv og eksamensbeviser via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den 25. april. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte partner Jakob Kristensen på telefon 72 27 37 00 eller partner Simon Milthers på telefon 72 27 34 79.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
25. april 2021 

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
København

Send ansøgning til stillingen