Mai-Britt Brandt Poulsen HR-konsulent +45 72273593

Vil du være en del af Danmarks bedste og mest markante M&A-team? Vi har flere gange toppet Mergermarkets årlige liste over advokatfirmaer, der har rådgivet ved flest M&A-transaktioner i Danmark. Nu søger vi to nye medarbejdere til vores team i Aarhus.

Du vil sammen med nogle af landets dygtigste advokater arbejde med M&A og selskabsret for danske og internationale virksomheder. Vi rådgiver en bred vifte af danske og udenlandske finansielle og industrielle aktører, herunder kapitalfonde og virksomheder. Du vil således beskæftige dig med køb og salg af virksomheder, private equity og selskabsret.

Du bliver en vigtig spiller på et ambitiøst hold
Du er en skarp jurist med minimum tre års erfaring inden for M&A eller selskabsret. Nu ønsker du at tage dit næste karriereskridt og samarbejde med nogle af de bedste i branchen. Vi forventer, at du:

  • Drives af lysten og viljen til hele tiden at blive endnu bedre.
  • Brænder for at yde førsteklasses rådgivning.
  • Har solid forretningsforståelse, så du hurtigt kan spotte vores klienters udfordringer og muligheder.
  • Har lysten og evnen til at udbygge vores netværk gennem forretningsudviklende aktiviteter.
  • Trives med en travl hverdag, hvor der stilles store krav.
  • Behersker engelsk i skrift og tale på højt niveau.
  • Er kvalitetsbevidst, ambitiøs og resultatorienteret.

Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø
Bech-Bruun er en af Danmarks førende advokatvirksomheder med kontorer i København, Aarhus, New York og Shanghai. Vi har høje ambitioner, flad struktur og en uhøjtidelig omgangstone. Hos os får du faglige udfordringer, som du altid kan vende med inspirerende kolleger, der er blandt branchens bedste.

Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling i vores eget Academy, der blandt andet indeholder et målrettet ledelses- og uddannelsesprogram for vores advokater. Derudover får du naturligvis en række attraktive personalegoder som for eksempel pensionsordning, sundhedsforsikring samt forskellige sportslige, sociale og kulturelle tilbud.

Passer profilen på dig?
Så hører vi meget gerne fra dig. Upload ansøgning, cv og eksamensbeviser via vores hjemmeside hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte M&A-partner Claus Aagaard Nielsen på telefon 72 27 35 63.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
03-02-2019 

Tiltrædelse:
Efter aftale

Arbejdssted:
Aarhus 

Send ansøgning