Photo of Tine Barlebo Rasmussen Tine Barlebo Rasmussen HR-konsulent 72273460

På grund af travlhed har vi brug for flere dygtige kolleger. Er du en skarp rådgiver, som brænder for konkurrenceret og fusionskontrol? Så er det muligvis dig, som vi lige nu er på udkig efter til vores kontor i København.

Som vores nye kollega får du mulighed for at arbejde med alle aspekter af konkurrenceretten. Du vil bl.a. skulle rådgive om kartel- og misbrugssager, fusionskontrol, compliance og konkurrenceerstatningssager.

Om jobbet
I vores afdeling for EU- og Konkurrenceret er vi omkring 20 specialister, der samarbejder tæt i forhold til at rådgive store danske og udenlandske virksomheder inden for alle brancher om fastlæggelse af compliancestrategi, håndtering af myndighedsspor, fusionskontrolscreening og anmeldelser, proces og samhandelsforhold.

I forbindelse med især erstatningssager, sager om misbrug af en dominerende stilling og komplekse fusionsanmeldelser samarbejder vi tæt med vores konkurrenceretsøkonomer i afdelingen.

Om dig
Du er uddannet cand.jur. og har mindst et par års erfaring med rådgivning om konkurrenceretlige forhold, herunder fusionskontrol. Du har fx erfaring fra en stilling hos en anden advokatvirksomhed, en konkurrencemyndighed eller en privat virksomhed. Du brænder for at yde førsteklasses rådgivning og har en god kommerciel forståelse, så du hurtigt kan spotte de udfordringer og muligheder, vores klienter står over for. Du er rigtig god til at kommunikere i skrift og tale på både dansk og engelsk. Det er en fordel, hvis du har erfaring med proces.

Som person er du ambitiøs og resultatorienteret og du trives med en travl hverdag. Du er fleksibel, har gode samarbejdsevner og et godt drive. Du sætter pris på en udadvendt og uforudsigelig hverdag. Og du har lyst til at indgå i et team, der også kan tale om andet end paragraffer.

Vi tilbyder
Bech-Bruun er en af Danmarks førende advokatvirksomheder med kontorer i København, Aarhus, Shanghai og New York. Vi har høje ambitioner, flad struktur og en uhøjtidelig omgangstone. Du får masser af faglige udfordringer, som du altid kan vende med dygtige og inspirerende kolleger, der er blandt branchens bedste. 

Vi har et ambitiøst ledelses- og uddannelsesprogram for vores medarbejdere i Bech-Bruun Academy, som sikrer, at du løbende udvikler dine faglige og personlige kompetencer. Du får desuden en række attraktive personalegoder, fx pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning og forskellige sportslige, sociale og kulturelle tilbud. 

Interesseret?
Hvis profilen passer på dig, så upload ansøgning, cv og eksamensbeviser via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den 9. august.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte partner Peter Stig Jakobsen på telefon 72 27 34 55 eller partner Anders Birkelund Nielsen på telefon 72 27 34 04. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobopslag_Bech-Bruun

Ansøgningsfrist:
09. august 2021 

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
Købehnavn

Send ansøgning til stillingen