Er du en dygtig og erfaren advokat med speciale inden for konfliktløsning, og vil du gerne arbejde med procedure i tæt samarbejde med nogle af branchens dygtigste advokater? Så er det måske dig, vi søger til vores kontor i København.

Du bliver en del af afdelingen Konfliktløsning, Entreprise, Forsikring & Transport, som arbejder med rets- og voldgiftssager samt mediation inden for primært disse retsområder. Vi fører retssager ved alle instanser og voldgiftssager i både Danmark og udlandet. Du bliver en del af et team, der internationalt er rangeret blandt de allerbedste i Danmark inden for deres retsområder.

Dit næste karriereskridt
Du er en dygtig og selvstændig procesadvokat, gerne med 2-4 års erfaring som advokat. Dit faglige niveau er højt, og det er en fordel, hvis du har møderet for landsret.

Vi tilbyder et stærkt fagligt og socialt miljø
Bech-Bruun er én af Danmarks største og førende full-service-advokatvirksomheder. Med mere end 550 talentfulde, dedikerede og højt specialiserede medarbejdere servicerer vi et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser inden for alle dele af erhvervsjuraen.

Vi er kendetegnede ved juridisk topekspertise, høj etik, godt samarbejde og digital innovation. Vi er en moderne og fleksibel arbejdsplads, og vi arbejder målrettet med ligestilling i advokatbranchen med fokus på ligeværdige karrieremuligheder uanset køn. Se vores konkrete målsætninger for kønsdiversitet her. Derudover tilbyder vi et ambitiøst uddannelsesprogram for vores advokater.

Er du klar på at udfolde dit talent sammen med os?
Upload ansøgning, cv og eksamensbevis via vores hjemmeside hurtigst muligt og senest den 11. december 2022. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte partner Johannes Grove Nielsen på tlf. 72 27 33 77.

Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. For at sikre en fair rekrutteringsproces beder vi dig undlade at inkludere et billede af dig selv, når du ansøger.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist:
11. december 2022 

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
København

Send ansøgning til stillingen