Bech-Bruuns strategiske samarbejdspartner .legal er nu klar med lanceringen af Privacy. Et complianceværktøj, der gør det nemmere for danske virksomheder at overholde GDPR.

Selvom det snart er fire år siden, at EU’s databeskyttelsesforordning trådte i kraft i Danmark, er det for mange af landets virksomheder fortsat en udfordring at kunne dokumentere og holde overblik over deres behandling af personoplysninger.

Det fik Bech-Bruuns strategiske samarbejdspartner .legal til at udvikle den løsning, der i dag kan præsenteres under navnet Privacy, og som er et værktøj, der samler et overblik over virksomhedens behandlingsaktiviteter ét sted.

”Med Privacy er det gjort mere overskueligt at arbejde med og overholde GDPR-kravene. .legal har formået at samle vedligeholdelsen af alle organisationens behandlinger af personoplysninger, som er med til at lette hverdagen for dem, der er i berøring med GDPR,” siger Torsten Torpe, Head of Legal Tech Innovation i Bech-Bruun. 

Klar til besøg fra Datatilsynet
Privacy, der er et digitalt værktøj, forenkler måden at sikre GDPR-compliance på i virksomheden ved at samle både dokumentation og administrering af virksomhedens behandling af personoplysninger på én platform.

Dermed gøres det nemt tilgængeligt altid at være i stand til at fremvise en fortegnelse over behandling af personoplysninger ved besøg af Datatilsynet, foruden at dette overblik er grundlaget.

”Når vi snakker med vores klienter, har det længe været et ønske, at arbejdet med GDPR kan gøres mere overskueligt og samtidig leve op til lovgivningen. Det er nu muligt med lanceringen af Privacy,” siger Torsten Torpe.

En ny og selvstændig platform
Privacy vil inden længe erstatte Pactius Privacy, som er et tillægsmodul til kontraktstyringsværktøjet Pactius. Hvor man før skulle have Pactius for at få Pactius Privacy, er Privacy en selvstændig platform til sikring af compliance.

Hvis du vil vide mere om Privacy, er du velkommen til at kontakte Torsten Torpe eller sales manager Thomas Houmøller, ligesom du kan læse mere hos .legal her.

Du kan også deltage i vores webinar om Privacy den 15. marts. Læs mere og tilmeld dig via linket.