Bech-Bruuns GDPR-team har netop vundet et udbud om levering af DPO Service til Frederikssund, Gribskov og Helsingør kommuner. Dermed leverer Bech-Bruuns persondataspecialister nu DPO Service til ikke færre end 20 danske kommuner.

Bech-Bruun har Danmarks største GDPR-team, der tæller nogle af landets allerdygtigste specialister. De rådgiver om alle dele af persondatalovgivning og varetager desuden den komplette DPO-opgave (Data Protection Officer-funktionen) i en række offentlige institutioner og private virksomheder.

”Som landets største GDPR-team sætter vi en stor ære i at hjælpe både offentlige og private organisationer med deres databeskyttelse. DPO Service er vores full-service løsning, hvor man som virksomhed eller institution vælger at lade vores specialister varetage hele DPO-funktionen. Det er en stor tillid, vores klienter viser os, og det er vi virkelig stolte af,” siger partner Thomas Munk Rasmussen, som står i spidsen for DPO Service i Bech-Bruun.

De tre kommuner Frederikssund, Gribskov og Helsingør har netop valgt Bech-Bruun som leverandør af DPO Service. Dermed har i alt 20 danske kommuner valgt Bech-Bruuns GDPR-specialister til at løfte deres DPO-opgave og sikre fuld databeskyttelse.

Hvis du vil vide mere om mulighederne i Bech-Bruuns DPO Service, er du velkommen til at kontakte partner Thomas Munk Rasmussen eller partner Mikkel Friis Rossa.