Bech-Bruun samarbejde
Photo of Christian Ejvin Andersen Christian Ejvin Andersen Adm. direktør 72273434

Torsdag den 24. september fusionerede selskaberne Pactius og .legal. Begge selskaber beskæftiger sig med legaltech, og er 100 pct. ejet af JUT NR. 2099, som er et selskab ejet af Bech-Bruuns indehavere.

Tidligere i år overtog JUT NR. 2099 de sidste 50 pct. af Pactius, hvilket banede vejen for en fusion med .legal, som JUT NR. 2099 stiftede i 2019, samtidig med at aktiverne i d60 blev købt.

Det nye fusionerede selskab fortsætter under navnet .legal og samler nu de forskellige kompetencer fra de to tidligere selskaber med henblik på at kunne udvikle de bedste legaltech-produkter og yde den bedste service til kunderne.

“Med fusionen af Pactius og .legal har vi nu samlet de perfekte kompetencer til både ny- og videreudvikling af de bedste legaltech-produkter, som sker i et strategisk samarbejde med juristerne hos Bech-Bruun, og også til de meget vigtige service- og supportfunktioner, der følger med disse produkter,” siger bestyrelsesformand i .legal Christian Ejvin Andersen.

Brian Østberg fortsætter som administrerende direktør i .legal A/S, mens den tidligere administrerende direktør i Pactius A/S Peter M. Bundgaard bliver Produktdirektør i .legal.