Photo of Steen Rode Steen Rode Chief executive partner 72273313

Det er en stor fornøjelse at kunne meddele, at persondataspecialist Charlotte Bagger Tranberg pr. 1. januar er tiltrådt som partner i Bech-Bruun.

Charlotte Bagger Tranberg er en af landets førende eksperter inden for persondataret og har særlig ekspertise i krydsfeltet mellem GDPR og nye teknologier som kunstig intelligens, Big Data og biometri. 

”Vi er stolte af at have fået en kapacitet som Charlotte med i partnerkredsen. Persondataret bliver stadig mere aktuelt, og med udviklingen af nye teknologier er der mere end nogensinde brug for stærke kompetencer som Charlottes. Hun evner som få andre at gøre de komplicerede persondataretlige regler operationelle for klienterne. På hendes tillidsvækkende og løsningsorienterede facon, er hun med til at sikre vores førende position på området.”, siger chief executive partner, Steen Rode.

Siden Charlotte i 2013 kom til Bech-Bruun som ph.d. i persondataret fra Aalborg Universitet, har hun med sin stærke faglighed, dedikerede arbejdsindsats og konstruktive tilgang til persondataretlige udfordringer været en central figur i udviklingen af persondataret hos Bech-Bruun til stor glæde og gavn for vores klienter.

Hun har blandt andet haft en betydningsfuld rolle i udviklingen af Bech-Bruuns succesfulde DPO-uddannelse, ligesom hun har været en af drivkræfterne bag det digitale complianceværktøj, PACTIUS Privacy, der hjælper virksomheder, organisationer og myndigheder med at leve op til de skærpede krav til behandling af personoplysninger.

Vi byder Charlotte varmt velkommen i partnerkredsen og ser frem til et endnu tættere samarbejde.