Photo of Simon Evers Hjelmborg Simon Evers Hjelmborg Managing partner 72273353

Med CSR-rapporten for 2018 bekræfter Bech-Bruun for tiende år i træk vores opbakning til UN Global Compact og de 10 principper med vores fokusområder: Mennesker, Samfund, Miljø og Etik & Compliance.

Samarbejde og udvikling har været omdrejningspunktet for vores CSR-initiativer i 2018. Det gælder samarbejdet med hinanden, vores pro bono-samarbejder og vores samarbejde med bæredygtige startup-virksomheder. Og det gælder udvikling af vores medarbejdere. 

I en videnvirksomhed som Bech-Bruun er vores medarbejdere vores kerneressource, og i 2018 har vi haft stort fokus på nye uddannelsesinitiativer, der skal sikre vores medarbejdere de bedst mulige kompetencer. Vi har fx lanceret et målrettet ledelses- og uddannelsesprogram for advokater, STRETCH, der skal ruste vores advokater til at møde de forandringer, der påvirker både advokatbranchen og de markeder, vores klienter agerer i. 

Det er en vigtig del af vores arbejde at være på forkant med udviklingen i vores klienters brancher. Vi har derfor igen i 2018 gennem Bech-Bruun Academy delt ud af vores viden, hvor klienter, samarbejdspartnere og andre interesserede har deltaget i mere end 73 gratis kurser, gå-hjem-møder og heldagsarrangementer. 

Ansvarlig forretningsførelse
Med den nye CSR-rapport er det tiende år i træk, at vi bekræfter vores tilslutning til UN Global Compact, og som et af landets førende advokatvirksomheder er ansvarlig forretningsførelse en naturlig selvfølge. Vores ambition er at blive endnu mere bæredygtige i alle vores arbejdsgange, hvilket også i 2018 har betydet en række nye tiltag.

Derudover har vi haft fokus på områderne etik og compliance med blandt andet undervisning i compliance og hvidvaskloven.

Du kan læse om alt dette og meget mere i vores CSR-rapport for 2018.