Bech-Bruun samarbejde
Photo of Simon Evers Hjelmborg Simon Evers Hjelmborg Partner, bestyrelsesformand 72273353

Det er en stor fornøjelse at kunne meddele, at advokaterne Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Jesper Lauge Johannesen er tiltrådt som partnere i Bech-Bruun den 1. januar 2020.

Når Bech-Bruun den 1. januar 2020 byder Anders Hoffmann Kønigsfeldt og Jesper Lauge Johannesen velkommen som partnere, styrker vi ikke kun vores rådgivning inden for konkurs, rekonstruktion og fast ejendom, men sikrer os også to stærke fagprofiler i partnerkredsen. 

”Vi ved, at det kræver en utrolig stor ekspertise på sit fagområde for at kunne levere værdiskabende rådgivning. Det har Anders og Jesper. Både når det gælder deres specialiserede juridiske rådgivning og deres forståelse for vores klienters forretning og marked. Deres kompetencer er derfor en vigtig styrke for os”, siger chief executive partner, Simon Evers Hjelmborg.

De nye partnere

Anders Hoffmann Kønigsfeldt har betydelig erfaring med omstrukturering og rekonstruktion af virksomheder samt konkurs. Han har gennem årene behandlet en lang række konkursboer, gennemført et betydeligt antal rekonstruktioner af nødlidende virksomheder og ført en række retssager om insolvensretlige problemstillinger. Anders Hoffmann Kønigsfeldt er endvidere næstformand for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Jesper Lauge Johannesen beskæftiger sig med udviklingsprojekter og ejendomstransaktioner. Han har særligt fokus på samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private investorer vedrørende by- og arealudviklingsprojekter med offentlig deltagelse. Derudover har Jesper stor erfaring med alle aspekter inden for M&A Real Estate, hvor han over årene har bistået klienter i en række store ejendomstransaktioner og udviklingsprojekter.

Vi ser frem til samarbejdet.

nyepartnere_bechbruun