Anita Overholt Nielsen Kommunikationsansvarlig +45 72273718

Morten Ulrich, partner hos Bech-Bruun, har fået tildelt H.G. Carlsen-prisen 2018 af foreningen for Ansættelsesadvokater.

”… en yderst vellidt og respekteret advokat, der i kraft af sin professionalisme, etik og kollegialitet virker som et godt forbillede for kolleger og som en fornem repræsentant for standen.” Sådan lyder det fra priskomiteen, der i dag har tildelt partner Morten Ulrich den anerkendte pris, H.G. Carlsen-prisen 2018.

I mere end 30 år har Morten Ulrich beskæftiget sig med det ansættelses- og arbejdsretslige område, og netop hans indsats inden for ansættelsesretten og den kollektive arbejdsret lægges der vægt på i begrundelsen for tildelingen: 

”Morten Ulrich har en omfattende procedureerfaring og er bredt anerkendt som en af fagets ypperste procedører. Han har ført et stort antal principielle sager ved Højesteret om en bred kreds af spørgsmål og har derved også været med til at påvirke retsudviklingen på en række ansættelsesretlige områder.”

H.G. Carlsen-prisen blev stiftet af bestyrelsen for Ansættelsesadvokater i 2008 og tildeles årligt i forbindelse med foreningens generalforsamling. Prisen skal ifølge statutten tildeles som en påskønnelse af ”en særlig indsats på det ansættelses- og arbejdsretlige område”. 

Læs mere om H.G. Carlsen-prisen her.