Martin er højt specialiseret inden for retsforhold af betydning for Life Science & Healthcare. Han rådgiver som en af landets førende advokater ledende internationale og nationale virksomheder om komplekse og teknisk komplicerede danske og internationale IP-retssager, market access og regulatoriske forhold.
Hans evne til at kombinere juridiske og tekniske færdigheder med en fokuseret kommerciel viden om branchen gør Martin til én af de foretrukne danske rådgivere inden for Life Science & Healthcare.
Martin rådgiver primært virksomheder, som er involveret i udvikling, distribution, markedsføring og salg af lægemidler, medicinsk udstyr, fødevarer og kosmetik.
Han har gennem flere år opbygget et specialistkendskab til Life Science & Healthcare-virksomhedernes retsforhold, og han kender deres “key value drivers” via langvarige, nære klientrelationer. Den branchespecifikke rådgivning angår typisk market access, regulatoriske forhold, immaterielle rettigheder, public affairs, produktansvar og markedsføring.
Som anerkendt specialist taler og underviser Martin på flere nationale og internationale konferencer, såvel som han er forfatter til en række bøger.