• Reference
  • 12. juli 2016

Lakrids by Johan Bülow A/S solgt til Valedo

Bech-Bruun har bistået Johan Bülow ved salget af Lakrids by Johan Bülow A/S til den svenske kapitalfond Valedo.

Bech-Bruun har rådgivet Johan Bülow i overvejelserne omkring et eventuelt salg af Lakrids by Johan Bülow A/S samt den efterfølgende proces, der førte til, at lakrids-koncernen den 8. juli 2016 blev solgt til Valedo.

Lakrids by Johan Bülow A/S udvikler, producerer og sælger diverse produkter med gourmetlakrids. Virksomheden har haft en imponerende vækst og vist sig meget succesfuld. Gennem de sidste 9 år er selskabet således ved organisk vækst gået fra 1 til næsten 200 ansatte, hvoraf halvdelen er tilknyttet produktion og hovedkontor i Hvidovre og resten dækker over personale i 14 egne butikker. I tillæg til det danske selskab, Lakrids by Johan Bülow A/S, har koncernen datterselskaber i Norge, Sverige og Tyskland.

Salget skete efter en positiv proces, hvor Johan Bülow indgik et Letter of Intent med den svenske kapitalfond, Valedo, som dermed fik lov til at køre en eksklusiv, fast track proces. Processen resulterede i, at Johan Bülow den 8. juli underskrev aftale om at sælge Lakrids by Johan Bülow A/S til Valedo, men således at Johan Bülow geninvesterer en del af provenuet i det fortsættende selskab. Johan Bülow fortsætter som CEO. Closing er fastsat til den 12. august 2016.  

 
Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik