• Reference
  • 28. april 2014

Bech-Bruun rådgiver BioAlliance Pharma

BioAlliance Pharma og Topotarget indgår fusionsaftale for at skabe et nyt førende selskab inden for sjældne kræftsygdomme. Bech-Bruun har rådgivet BioAlliance Pharma under hele transaktionen.

BioAlliance Pharma og Topotarget har indgået en fusionsaftale for at skabe et nyt førende selskab inden for sjældne kræftsygdomme med en solid og diversificeret pipeline af lægemiddelkandidater, der kan adressere væsentligt udækkede behandlingsbehov. Fusionsaftalen er enstemmigt godkendt af bestyrelserne for begge selskaber.

Bech-Bruun har bistået BioAlliance Pharma i hele transaktionsforløbet, der har varet mere end et år. Transaktionen er så vidt vides den første koncern-eksterne grænseoverskridende fusion, der gennemføres efter reglerne om dette i selskabsloven.

Transaktionen forventes at blive vedtaget på generalforsamlinger i BioAlliance Pharma og Topotarget henholdsvis den 27. og 30. juni 2014.

Om selskaberne
BioAlliance Pharma designer, udvikler og fører innovative lægemidler på markedet til behandling af kræft og associerede sygdomme. Topotarget er et dansk biofarmaceutisk selskab inden for samme felt, der fokuserer på udviklingen af virksomhedens førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater i behandling af blodkræftsygdomme og solide kræfttumorer.

Se meddelelsen til NASDAQ OMX Copenhagen.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik