• Faglig nyhed
  • 31. august 2018

Principiel voldgiftskendelse om syn og skøn

Voldgiftsretten for Byggeri & Anlæg har i en ny kendelse sat grænser for de ellers liberale rammer, der gælder for udformningen af skønstemaer. Voldgiftsretten fastslog i den konkrete sag, at rekvirentens skønstemaer ikke levede op til de gældende krav og afviste, at syn og skøn kunne gennemføres på det foreliggende grundlag.

Sagen angik et større industribyggeri, som af flere årsager blev fordyret, hvilket resulterede i, at bygherren krævede erstatning af sin totalrådgiver med henvisning til bl.a. projekteringsfejl og mangelfuld projekteringsledelse. Der blev som følge heraf udmeldt syn og skøn ved Voldgiftsnævnet for Byggeri & Anlæg (”VBA”). Der var ikke anlagt en voldgiftssag.

Tvisten angik udformningen af skønstemaerne i sagen, idet totalrådgiveren fandt bygherrens skønstemaer, herunder sagsfremstilling, bilagsmateriale og udformning af spørgsmål, i strid med gældende regler og principper for gennemførelse af syn og skøn.

Totalrådgiveren påberåbte sig, at sagsfremstillingen var urimeligt procederende og fremstod som et maskeret klageskrift. Herudover henviste totalrådgiveren til, at spørgsmålene til skønsmændene ikke var tilstrækkeligt konkrete og i øvrigt var af juridisk karakter, samt at bilagsmaterialet var uoverskueligt og uden tydelig sammenhæng med spørgsmålene.

Bygherren gjorde heroverfor gældende, at et skønstema kan fremtræde som et partsindlæg.

Med en række bidske præmisser fastslog VBA, at bygherrens skønstema var ”uegnet som grundlag for syn og skøn” og derfor måtte ”kasseres i sin helhed”.

VBA vurderede, at det ville ”indebære misbrug af syns- og skønsinstituttet til omgåelse af reglerne om voldgiftsbehandling” at tillade syn og skøn på grundlag af bygherrens skønstemaer. 

VBA lagde vægt på, at skønstemaet fremstod som et processkrift i en voldgiftssag med ’”ligegyldige” redegørelser for bygherrens synspunkter om juridiske og bevismæssige temaer, som parterne var uenige om.

Kendelsen fastlægger desuden, at spørgsmål i et skønstema skal afskæres når:

  1. en besvarelse forudsætter bevisførelse og procedure svarende til den, der finder sted under en sædvanlig voldgiftssag 
  2. en besvarelse forudsætter den juridiske og tekniske indsigt, som kun kan forventes hos voldgiftsrettens medlemmer og ikke hos en skønsmand
  3. de ikke er udformet klart og konkret.

Angående bilagsmaterialet bemærkede VBA, at bygherren skulle have inddraget bilagsmaterialet under en sædvanlig bevisførelse for VBA i stedet for at henvise skønsmændene til at ”gennemføre en større efterforskning” i en ”uoverskuelige bilagsmængde”.

Skønsmændenes inhabilitet
Udover at fastslå at skønstemaerne ikke kunne tillades, fandt VBA, at de udpegede skønsmænd var blevet inhabile.

Dette skyldtes, at skønsmændene allerede havde besigtiget byggeriet på baggrund af ét af skønstemaerne, samt at skønsmændene havde modtaget en af bygherren ensidigt indhentet erklæring med en vurdering af de emner, som var omfattet af det samlede skønssagskompleks.

Bech-Bruuns kommentarer
Det er Bech-Bruun bekendt første gang, at VBA efter de seneste års liberalisering af reglerne om syn og skøn afsiger en kendelse, som på denne måde ’kridter banen op’ og præciserer rammerne for udfærdigelse af skønstemaer.

Der har utvivlsomt i de seneste år udviklet sig en meget liberal praksis for udformningen af skønstemaer, og kendelsen vil muligvis sætte en stopklods for denne udvikling.

Set i lyset af at syn og skøn, særligt i sager om mangler ved byggeri, ofte spiller en afgørende rolle for bevisførelsen, forekommer det fornuftigt, at VBA med denne kendelse sætter visse grænser og udtrykker nogle ’retningslinjer’ for, hvorledes et skønstema skal udfærdiges.

Det skal afslutningsvis nævnes, at kendelsen formentlig også sætter visse grænser for adgangen til at fremlægge ensidigt indhentede erklæringer.

Der var i sagen også tvist om, hvorvidt en af bygherren ensidigt indhentet erklæring kunne tillades fremlagt. Erklæringen var udarbejdet af en velrenommeret arkitekt (og velkendt skønsmand i VBA) før sagens anlæg og indeholdt en vurdering af størstedelen af skønssagens emner.

Totalrådgiveren gjorde gældende, at den ensidigt indhentede erklæring reelt var en ’skyggeskøns-erklæring’, som ikke havde andet formål end at påvirke skønsmændene på en utilbørlig måde, hvorfor erklæringen skulle afskæres.

Det fremgår ikke direkte af kendelsen, at den ensidigt indhentede erklæring ikke kunne tillades fremlagt, hvilket formentlig skal ses i lyset af, at VBA blot udtaler, at alt materialet skulle ”kasseres i sin helhed”.

På baggrund af kendelsens præmisser om skønsmændenes inhabilitet, bl.a. med henvisning til deres modtagelse af den ensidigt indhentede erklæring, må det formodes, at VBA ville have afskåret den ensidigt indhentede erklæring, hvis skønstemaet ikke skulle have været kasseret ”i sin helhed”.

Det har formentlig, udover ’skyggevirkningen’, haft en betydning, at der var tale om en ensidigt indhentet erklæring i en skønssag, hvor der i sagens natur ikke vil være samme judicielle efterprøvelse, som når ensidigt indhentede erklæringer tillades fremlagt i forbindelse med rets- og voldgiftssager.

Bech-Bruun bekendt er det første gang siden ændringerne i retsplejeloven vedrørende fremlæggelse af ensidigt indhentede erklæringer, der trådte i kraft den 1. juli 2017, at VBA har afskåret fremlæggelse af en erklæring, der er indhentet før sagens anlæg.

*****

Bech-Bruun repræsenterede totalrådgiveren i sagen.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • New York

    412 W 15th Street, 15th Floor,
    New York 10011

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik