• Faglig nyhed
  • 08. januar 2018

Ny lovbestemmelse kan få stor betydning for kapitalfonde

Den 19. december 2017 blev en ny lovbestemmelse vedtaget, som giver ret til fradrag for alle ”erhvervsmæssige lønudgifter”. Det betyder, at hvis en kapitalfond har ansatte, der beskæftiger sig med at opnå skattefri indtægter i form af aktieavancer og udbytte, kan fonden nu også opnå fradrag for lønnen til disse ansatte.

Tidligere har det kun været muligt at opnå fradrag for lønudgifter, hvis lønmodtagernes arbejde bestod i at skaffe skattepligtige indtægter. Det slog Højesteret fast i 2011 i den såkaldte ”Symbion-dom”, hvor kapitalfonden Symbion Capital fik mulighed for at fradrage et management honorar til et administrationsselskab, der forvaltede fondens porteføljer af aktier (der var ingen ansatte i kapitalfonden selv). Fradraget var muligt, fordi honoraret var medgået til at skaffe skattepligtige indtægter. Hvis honoraret modsat var blevet anvendt til at skaffe skattefri indtægter som aktieavance og udbytte, ville fradraget ikke have været muligt.

Uanset om Symbion Capital i stedet for at have købt forvaltningsydelserne selv havde haft ansatte, der havde taget sig af forvaltningen, ville resultatet og begrundelsen formentlig have været identisk.

Med den nye adgang til at fratrække alle typer lønudgifter, herunder dem der går til at skaffe skattefri indtægter, kan kapitalfonde nok få skabt en fradragsmulighed ved at insource forvaltningsydelser. Den nye fradragsmulighed gælder nemlig kun lønudgifter og ikke fx managementudgifter.

Der kan søges om genoptagelse af et evt. manglende fradrag tilbage fra 2008, hvis dette sker inden den 1. juli 2018.

Vi hjælper gerne med at søge om genoptagelse, hvis virksomheden ikke har fratrukket lønudgifter i det fornødne omfang. Vi drøfter også gerne, om der kan være fordele ved evt. at insource en del af en porteføljeforvaltning.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik