• Faglig nyhed
  • 09. marts 2017

Nyt udkast til lovforslag kan ændre verden for deltagere i transparente enheder

Skatteministeriet har den 2. marts 2017 sendt et nyt udkast til lovforslag i høring, som lægger op til, at det at eje andele i et skattetransparent selskab fremover ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at ejerens indkomst bliver anset som indkomst i selvstændig erhvervsvirksomhed. 

Forslaget er at indsætte en ny § 4 i ligningsloven, der vil have virkning for alle typer af transparente enheder.

Baggrunden for den nye bestemmelse skal findes i en afgørelse fra Skatterådet fra 2015 (SKM 2015.729.SR). Her konkluderede Skatterådet, at selv en ganske beskeden ejerandel af en skattetransparent enhed vil medføre, at erhververen får mulighed for at blive beskattet efter reglerne om selvstændigt erhvervsdrivende. Skatterådet henvendte sig efterfølgende til skatteministeren med en opfordring til at skærpe reglerne for at imødekomme et skred i sondringen mellem den skattemæssige status som lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende.

Reglerne for selskabsdeltagere i skattemæssige transparente enheder
Der findes ikke i dansk skatteret en lovmæssig definition på, hvornår en person udøver selvstændig erhvervsvirksomhed. Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, og begrebet er derfor udviklet gennem praksis.

Praksis inden for området har været, at deltagerne i selskabet – det vil sige personer, som ejer andele i et skattetransparent selskab – har været anset som selvstændig erhvervsdrivende. Denne praksis har givet deltagere i partnerselskaber, kommanditselskaber og andre transparente enheder mulighed for at benytte de skatteretlige regler for selvstændige erhvervsdrivende, selv ved en mindre ejerandel. Fordelen er, at lønmodtagere, der er ansat i et skattemæssigt transparent selskab og som ejer en andel af selskabet, hidtil har haft mulighed for at anvende de skattevilkår, der er beregnet til at gælde for erhvervsvirksomhed, eksempelvis muligheden for at benytte virksomhedsskatteordningen.

Skærpelse af begrebet ”selvstændig erhvervsdrivende”
Ændringen i lovforslaget vil desuden betyde, at ejerskabet i et transparent selskab ikke længere i sig selv er tilstrækkeligt til, at selskabsdeltageren kan betragtes som selvstændig erhvervsdrivende. Skatteministeriet ønsker, at der fremover skal foretages den samme konkrete vurdering, der på nuværende tidspunkt sker i andre tilfælde, hvor spørgsmålet om selvstændig erhvervsdrivende prøves.

Der skal altså i fremtiden inddrages en række forhold for at fastslå, om den enkelte deltager opfylder kravet om at kunne benytte de skatteretlige regler for selvstændig erhvervsdrivende. Det får bl.a. betydning, om deltageren leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet, om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud eller om indkomsten er fra en ubestemt kreds af hvervgivere.

De kriterier, som eventuelt skal tages i betragtning, er udviklet gennem praksis, hvor det hovedsagligt har været formålet at skelne mellem personer, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed, og de, som i højere grad blot udøver hobby.

Konsekvenser af det foreslåede lovforslag
Med den foreslåede lovændring er det ønsket at begrænse muligheden for at opnå beskatning som selvstændig erhvervsdrivende blot ved at være deltager i et skattemæssigt transparent selskab. Det kan derfor få den konsekvens, at visse deltagere efter den ”nye” vurdering ikke opfylder kriterierne for at blive anset som selvstændig erhvervsdrivende. Derved vil disse deltagere ikke kunne benytte eksempelvis virksomhedsskatteordningen i fremtiden, og et eventuelt opsparet overskud i ordningen vil blive beskattet som almindelige personlig indkomst hos den pågældende ved ophør af status som selvstændig erhvervsdrivende.

Tilsvarende vil gælde for personer, der ejer deres andel gennem et selskab med begrænset hæftelse, da selskabet i modsat fald ikke vil blive anset for rette indkomstmodtager af vederlag fra arbejdsgiverselskabet. Vederlag vil derimod blive beskattet direkte hos kapitalejeren som almindelig lønindkomst.

Bliver udkastet vedtaget som fremlagt, vil det træde i kraft for indkomståret, der starter den 1. juli 2017 eller senere.

Bech-Bruuns kommentarer
Hvis lovforslaget bliver gennemført med dets nuværende ordlyd, vil det ændre den nuværende situation for skattemæssige transparente selskaber og deres deltagere. Særligt mange partnerejede virksomheder risikerer at få ændret grundlaget for organiseringen af deres virksomhed. Om der reelt findes et egentligt ”skattehul” i det her aktuelle tilfælde forekommer mindre klart, og lovteksten er på flere punkter uklar. Flere organisationer har allerede rejst indsigelse mod det foreslåede regelsæt, og tiden vil vise, om skatteministeren er lydhør, eller om man politisk reelt allerede har lagt sig fast på de nuværende formuleringer.

Bech-Bruun følger udviklingen tæt, og opfordringen lige nu må være, at erhvervslivet gør det samme og venter med at agere, til der danner sig et mere klart billede af, hvordan skatteministeren reagerer på kritikken. Når det står klart, vil et naturligt første skridt være, at selskabsdeltagere i de berørte selskaber hurtigst muligt får kigget på deres struktur og status, så eventuelle konsekvenser af lovforslaget kan blive håndteret bedst muligt efter omstændighederne.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 25 08 99 44
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik