• Faglig nyhed
  • 15. november 2017

Bech-Bruun og EnviNa tilbyder Miljøjuridisk Grunduddannelse i 2018

Bech-Bruun og EnviNa fortsætter i 2018 med at sætte fokus på jura i den kommunale natur-, miljø- og planforvaltning. Vi udbyder 10 særskilte juridiske grundkurser, som samlet eller hver for sig giver medarbejderne i de kommunale natur- og miljøforvaltninger mulighed for at blive indført eller ajourført på de centrale sagsbehandlingsområder.

For tredje år i træk udbyder Bech-Bruun og EnviNa Miljøjuridisk Grunduddannelse, der udgøres af i alt 10 kursusdage på tværs af de mest centrale sagsområder i den kommunale og regionale natur-, miljø- og planforvaltning.

De juridiske grundkurser er målrettet såvel den erfarne kollega, som har brug for at få sin viden genopfrisket, som den kollega der netop er startet i et nyt område. De juridiske grundkurser har til formål at sikre deltageren grundlæggende kendskab til og overblik over de vigtigste regler og retspraksis såvel på de enkelte fagområder som på de grundlæggende juridiske færdigheder, som enhver medarbejder i en offentlig forvaltning bør mestre.

I 2018 er kursusrækken udvidet fra 8 til 10 moduler. Dels er der kommet et nyt modul om ekspropriation, ledninger og veje, dels er planlægning og miljøvurdering delt op i to kursusdage med henblik på at komme bedre i dybden.

Kursusdagene er fastlagt som følgende:

  • 25/1-18: Modul I: Introduktion til juridisk metode, almindelig forvaltningsret, myndigheders erstatningspligt og offentligretlige retssager: Jacob Schall Holberg og Xezal Bazancir, Bech-Bruun
  • 28/2-18: Modul II: Miljøgodkendelse: Jacob Brandt, Bech-Bruun, og Lene Gamborg, NIRAS
  • 5/4-18: Modul III: Jordforurening: Jacob Brandt og Mark C. Walters, Bech-Bruun
  • 3/5-18: Modul IV: Naturbeskyttelse, herunder Natura2000: Jacob Brandt og Mark C. Walters, Bech-Bruun
  • 7/6-18: Modul V: Affald: Jacob Brandt, Bech-Bruun
  • 29/8-18: Modul VI: Planlægning: Jacob Brandt og Mark C. Walters, Bech-Bruun
  • 27/9-18: Modul VII: Miljøvurdering: Mark C. Walters og Tine Lundin Jacobsen, Bech-Bruun
  • 25/10-18: Modul VIII: Kystbeskyttelse, spildevand og vandløb: Jacob Brandt og Mark Walters, Bech-Bruun
  • 21/11-18: Modul VIIII: Ekspropriation, ledninger og veje: Hanne Mølbeck og Louise Heilberg, Bech-Bruun
  • 5/12-18: Modul X: Tilsyn, håndhævelse og myndighedspassivitet: Jacob Brandt og Alexandre Latif Schleimann-Jensen, Bech-Bruun

Tilmelding til de første moduler er åbnet og kan ske gennem EnviNa’s hjemmeside: www.envina.dk

 

 

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik