• Faglig nyhed
  • 18. april 2016

Storbritannien: Udvidet beskyttelsestid for industrielt producerede kunstneriske værker

Storbritannien udvider den ophavsretlige beskyttelsestid for industrielt producerede kunstneriske værker til 70 år efter ophavsmandens levetid. Beskyttelsestiden har indtil nu været 25 år, regnet fra det tidspunkt, hvor det pågældende kunstneriske værk første gang er blevet markedsført. Ikrafttrædelsen forventes at ske den 28. juli 2016. Herefter vil kopieringer af industrielt producerede kunstneriske værker ikke være tilladt før de 70 år er udløbet.

 

I Storbritannien er kunstneriske værker ophavsretligt beskyttet i ophavsmandens levetid samt i 70 år efter ophavsmandens død. Som en undtagelse gælder denne beskyttelsestid ikke for kunstneriske værker, der er produceret industrielt, dvs. hvor flere end 50 eksemplarer af værket er blevet produceret. For sådanne kunstneriske værker er beskyttelsestiden i stedet begrænset til 25 år, fra det tidspunkt værket for første gang har været markedsført. Efter disse 25 år vil enhver have adgang til at kopiere sådanne værker, uden der er tale om en ophavsretlig krænkelse.

 

Ophævelse af undtagelsesreglen

Undtagelsesreglen er imidlertid blevet ophævet dog uden, at ophævelsen endnu er trådt i kraft. Den britiske regering havde oprindeligt vedtaget en overgangsperiode på fem år, således at ikrafttrædelsen skulle ske den 6. april 2020. Ikrafttrædelsesdatoen forventes imidlertid at blive fremrykket til den 28. juli 2016. Dette er en følge af det almindelige proportionalitetsprincip, der gælder inden for EU-retten, hvorefter eksempelvis overgangsperioder, som i det britiske eksempel, i tidmæssig henseende ikke må gå videre end, hvad der er nødvendigt. Dette er bl.a. fastslået af EU-Domstolen i sag C-168/09, Flos.

 

På denne måde vil kunstneriske værker, der har været genstand for industriel produktion, fremover have samme beskyttelsestid som andre kunstneriske værker, så som billedkunst. Storbritannien bringer herved sin lovgivning i overensstemmelse med den øvrige del af EU, således beskyttelsestiden er ophavsmandens levetid + 70 år, også for design og brugskunst.

 

For yderligere information kontakt Claus Barrett Christiansen, clb@bechbruun.com, 25 26 36 33, eller Kristian Heger, krhe@bechbruun.com, 25 26 34 42.

 

 

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik