• Faglig nyhed
  • 16. juni 2016

Energinet.dk har ikke ydet ulovlig statsstøtte til DONG Energy

I en afgørelse af 23. maj 2016 har EU-Kommissionen fundet, at en femårig kontrakt om levering af systemydelser mellem Energinet.dk og DONG Energy ikke overkompenserede DONG Energy og derfor ikke indebar ulovlig statsstøtte.

 

Den 21. december 2010 indgik den danske transmissionssystemoperatør Energinet.dk en femårig kontrakt med DONG Energy. Kontrakten vedrørte levering af såkaldte systemydelser i Østdanmark, dvs. forskellige ydelser, hvor leverandøren op- eller nedjusterer sin elproduktion. Energinet.dk indkøber disse ydelser med henblik på at opfylde sin forpligtelse til at sikre forsyningssikkerhed og balance i elforsyningen.

 

Kontrakten blev efterfølgende påklaget til EU-Kommissionen af Smørum Kraftvarme og Brancheforeningen for Regulerkraft i Danmark i hhv. januar og februar 2011. Klagerne gjorde gældende, at kontrakten ikke var indgået på markedsvilkår og derfor indebar støtte til DONG Energy. Klagerne gjorde videre gældende, at støtten kunne tilskrives den danske stat, blandt andet fordi Energistyrelsen ifølge lovgivningen skulle godkende Energinet.dk’s overordnede driftsplaner og derfor kunne anses for at have godkendt kontrakten med DONG Energy.

 

EU-Kommissionens afgørelse
I sin afgørelse af 23. maj 2016 finder Kommissionen, at kontrakten om systemydelser ikke gav DONG Energy en økonomisk fordel, der kan anses for at udgøre statsstøtte.

 

Kommissionen udtaler i afgørelsen, at Energinet.dk deltager i markedet og derfor kan handle som en markedsøkonomisk aktør, når virksomheden indkøber systemydelser. Kommissionen anvender derfor princippet om den markedsøkonomiske aktør i sin vurdering af Energinet.dk’s adfærd.

 

I sin vurdering af, om Energinet.dk har handlet som en markedsøkonomisk aktør ved indgåelsen af kontrakten, fremhæver Kommissionen, at Energinet.dk forud for indgåelsen af kontrakten foretog en markedsundersøgelse for at afklare mulighederne for levering af de relevante ydelser og omkostningerne ved hver af disse muligheder. Undersøgelsen viste, at det ikke ville være muligt at få leveret den nødvendige kapacitet uden at indgå kontrakt med DONG Energy. Undersøgelserne viste også, at selvom en del af den nødvendige kapacitet kunne leveres af andre aktører, ville omkostningerne ved dette have været højere end omkostningerne ved levering fra DONG Energy. Kommissionen fremhæver også, at klagernes egne beregninger rent faktisk indikerer det samme, nemlig at en del af den nødvendige kapacitet kunne leveres fra andre aktører, men at dette ville indebære højere omkostninger.

 

Kommissionen fremhæver desuden, at det fremgik af oplysninger fremlagt af Danmark, at priserne i henhold til den indgåede kontrakt førte til et forventet afkast på 3,7 pct. for DONG Energy. Kommissionen finder, at dette afkast ikke kan anses for urimeligt, da gennemsnitsafkastet på femårige statsobligationer i samme periode lå på 2,13 pct., og da det forventede afkast fra kontrakten rimeligvis måtte skulle være højere, da kontrakten i modsætning til investering i sådanne statsobligationer var forbundet med en vis risiko for DONG Energy.

 

På denne baggrund konkluderer Kommissionen, at Energinet.dk har handlet som en forsigtig markedsaktør ved indgåelsen af kontrakten, og at kontrakten derfor ikke gav DONG Energy en økonomisk fordel, som kunne udgøre statsstøtte.

 

I afgørelsen behandler Kommissionen også spørgsmålet om, hvorvidt indgåelsen af kontrakten kunne tilskrives staten.

 

Kommissionen konstaterer, at der ikke var blevet fremlagt dokumentation for, at staten rent faktisk havde været impliceret i processen omkring indgåelsen af kontrakten, og at det derfor i henhold til praksis var nødvendigt at undersøge, om der forelå konkrete indicier for, at staten havde været impliceret. Som indicier imod tilregnelse omtaler Kommissionen, at Energinet.dk’s tilvejebringelse af systemydelser ikke er lovreguleret, og at Energinet.dk er organiseret som en selvstændig juridisk enhed uden for den offentlige forvaltning. I den modsatte retning fremhæver Kommissionen, at otte ud af 11 medlemmer af bestyrelsen for Energinet.dk udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren, og at Energinet.dk’s opgaver har en karakter, som typisk forbindes med statens virksomhed.

 

Kommissionen konkluderer dog ikke på spørgsmålet om tilregnelse, da dette ikke er nødvendigt, når der ikke foreligger nogen økonomisk fordel.

 

Afgørelsen er endnu ikke offentligt tilgængelig, men Kommissionens pressemeddelelse om afgørelsen kan findes på europa.eu.

 

Bech-Bruun kommentarer 

Afgørelsen er et eksempel på vigtigheden af, at offentlige myndigheder fra start er opmærksomme på statsstøttereglerne, når de tilrettelægger deres indkøb af varer og tjenesteydelser. Det følger af praksis, at princippet om den markedsøkonomiske aktør ikke kan anvendes, hvis ikke den offentlige myndighed på forhånd har gennemført markedsundersøgelser eller på anden måde sikret, at kontrakten bliver indgået på markedsvilkår. Hvis ikke Energinet.dk havde undersøgt mulighederne for indkøb af de relevante ydelser på forhånd, er det derfor muligt, at afgørelsen ville have fået et andet udfald, selvom priserne i den indgåede kontrakt efterfølgende viste sig at svare til markedsprisen.

 

Ud over dette er Kommissionens behandling af spørgsmålet om tilregnelse interessant, selvom Kommissionen ikke træffer afgørelse om spørgsmålet. Afsnittet om dette spørgsmål i afgørelsen indeholder en lang række eksempler på typer af forhold, der kan anvendes som indicier for eller imod, at staten har været impliceret i  en bestemt beslutning, og kan derfor tjene til inspiration i andre sager.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik