• Faglig nyhed
  • 14. december 2016

Bech-Bruun deltager i forskningsprojekt om godstransport

I dag er det blevet offentliggjort, at Bech-Bruun deltager i forskningsprojektet, Directly, der skal effektivisere godstransport. Bech-Bruun skal være den juridiske partner, der sikrer, at projektets udvikling af kommercielle løsninger overholder gældende lovgivning.

Formålet med forskningsprojektet er at udvikle et automatiseret logistiksystem, der ved at dele overskydende kapacitet, kan minimere kørsel med tomme og halvtomme biler.

Juridisk samarbejdspartner
”Vi glade for, at kommissoriet bag forskningsprojektet anser Bech-Bruun som den optimale juridiske samarbejdspartner til udvikling af en effektiv og kommerciel løsning til fremtidens godstransport, og vi ser frem til samarbejdet med de øvrige partnere i projektet”, fortæller Christian Ejvin Andersen, COO, vicedirektør i Bech-Bruun. 

Bech-Bruun skal sikre den juridiske del af forskningsprojektet inden for hhv. konkurrenceret, transportret og persondataret og er repræsenteret af managing partner Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg (konkurrenceret), partner Johannes Grove Nielsen (transportret) og persondataspecialist Charlotte Bagger Tranberg (persondataret).

”Bech-Bruuns deltagelse i et forskningsprojekt som Directly, er en naturlig udvikling i vores fortsatte fokus på specialisering og tværfagligt samarbejde”, afslutter Christian Ejvin Andersen.

Forskningsprojektet, der er støttet af Innovationsfonden, har et samlet projektbudget på 15,1 mio kr. og løber frem til midten af 2020.

Læs Innovationsfondens pressemeddelelse om forskningsprojektet.

 

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik