• Faglig nyhed
  • 30. oktober 2015

Ændring af gebyrer for immaterielle rettigheder i Kina

Nedsatte gebyrer for immaterielle rettigheder i Kina gør det billigere at registrere IP-rettigheder.

Den 1. september 2015 indgik National Development and Reform Commission og Finansministeriet i Kina aftale om at nedsætte de officielle gebyrer for varemærker og ophavsrettigheder til software. Desuden valgte myndighederne at ændre gebyrstrukturen for patenter og at suspendere gebyrer i forbindelse med toldovervågning.  

Nedsættelsen af de officielle gebyrer for varemærker og ophavsrettigheder trådte i kraft den 15. oktober 2015. Disse gebyrer kan ses nedenfor: 

Gebyrer for ansøgning om varemærkeregistrering
Tidligere gebyr Gebyr pr. 15. oktober 2015 
Ansøgningsgebyr for 1 varemærke i 1 klasse (maksimalt 10 varer/tjenesteydelser)

DKK 850

(RMB 800)

DKK 650

(RMB 600) 
Tillægsgebyr for hver vare/tjenesteydelse ud over de 10, som er omfattet af ansøgningsgebyret

DKK 85

(RMB 80)

DKK 65

(RMB 60)

 

Gebyrer for ansøgning om ophavsrettigheder af software
Tidligere gebyr Gebyr pr. 15. oktober 2015 
Ansøgningsgebyr for ophavsregistrering af software (per ophavsret

DKK 270

(RMB 250)

DKK 215

(RMB 200)
Gebyr for udstedelse af registreringsbevis

DKK 50

(RMB 50)

DKK 10

(RMB 10)

Ændringen af gebyrstrukturen for patenter medfører, at patentindehavere pr. 1. januar 2016 har mulighed for at udsætte eller omfordele den årlige betaling af det officielle patentgebyr over en periode på seks år mod den nuværende periode på tre år.

Herudover har myndighederne valgt at suspendere opkrævning af gebyr i forbindelse med toldovervågning, hvilket træder i kraft den 1. november 2015.

Hvordan kan Bech-Bruun hjælpe?
Har du endnu ikke registreret dine IP-rettigheder i Kina, er det oplagt at udnytte de nedsatte gebyrer til at beskytte dine rettigheder.

Bech-Bruun kan sikre beskyttelse af dine rettigheder i Kina, og vi er det danske advokatfirma med størst erfaring med at beskytte og håndhæve IP-rettigheder i Kina.

For flere oplysninger om ændringerne, er du velkommen til at kontakte:

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik