• Faglig nyhed
  • 03. marts 2015

Udkast til kinesisk lov om udenlandske investorer

Den 19. januar i år sendte det kinesiske handelsministerium et udkast til en lov om udenlandske investorer i Kina i høring. Udkastet er ret omfattende og vil, hvis det bliver vedtaget, betyde en radikal ændring i behandlingen af ikke blot udenlandske investeringer men også M&A-transaktioner i Kina.

Grundlæggende vil udkastet betyde en nøje gennemgang af den vigtigste lovgivning, der har været gældende for udenlandske investeringer i Kina i næsten 40 år, og den kan beskrives som en stor milepæl på vejen mod et mere gennemsigtigt og konsekvent marked for både udenlandske og indenlandske investeringer.  Lovudkastet indeholder 170 bestemmelser og vil med sin vedtagelse ophæve det omfattende godkendelsessystem, der hersker nu, og erstatte det med et, der kun kræver tilladelser i et begrænset omfang. Følgende tre kinesiske love om blandt andet joint venture mellem kinesiske og udenlandske virksomheder og selskaber med udenlandske ejere vil blive ophævet ved vedtagelsen af det nye lovudkast: The Sino-Foreign Equity Joint Venture Law of PRC, Sino-Foreign Cooperative Joint Venture Law of PRC og the Wholly Foreign Owned Enterprises Law of PRC.

Formålet med lovforslaget er at kunne matche de ændringer, der er sket med udenlandske investeringer i Kina, siden Kina første gang bød udenlandske investorer velkommen i 1970'erne. Dernæst skal det ikke mindst afspejle Kinas nuværende økonomiske situation.

Udkastets hovedpunkter er blandet andet: 1) Ophævelse af godkendelsesprocedurer for udenlandske investorer, der ønsker adgang til de markeder, der ikke er underlagt specielle lovregler; 2) Ophævelse af tidligere lov om udenlandske investorer; 3) National sikkerhedsgennemgang; 4) Behandling af Variable Interest Entity; 5) Rapporteringskrav.

Så snart Lovudkastet om udenlandske investorer i Kina er vedtaget, vil det ikke kun få stor betydning for fremtidige udenlandske investeringsprojekter, det vil også påvirke nuværende udenlandske investorers forretninger/investeringer.

Læs mere om udkastet i vores nyhedsbrev.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik