• Faglig nyhed
  • 29. april 2015

Rekordstor bøde for vildledende markedsføring i Kina

1 mio. USD i bøde. Det blev resultatet, da de kinesiske AIC myndigheder i marts 2015 skulle vurdere en sag, hvor Procter & Gamble var anklaget for vildledende markedsføring. Bøden er den største af sin slags i Kina.

Procter & Gamble havde anvendt en taiwanesisk filmstjerne i markedsføring af CREST tandpasta. I reklamen fremgik det, at brug af CREST tandpasta giver hvide tænder, og at effekten kan konstateres allerede efter brug i én dag.

I reklamen blev der anvendt et foto, der var manipuleret, og det kunne ikke dokumenteres, at der var effekt allerede efter én dag. På den baggrund pålagde de kinesiske administrative AIC myndigheder Procter & Gamble at betale en bøde på 1 mio. USD. Det er den største bøde, der til dato er pålagt en virksomhed i Kina for vildledende markedsføringsudsagn.

Afgørelsen signalerer en stadig stigende opmærksomhed fra de kinesiske myndigheders side over for specielt udenlandske virksomheders markedsføringsudsagn. Det må forventes, at reguleringen af markedsføringen i Kina vil blive intensiveret de kommende år.

 

For rådgivning i relation til de kinesiske markedsføringsregler, kontakt Claus Barrett Christiansen, clb@bechbruun.com.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik