• Faglig nyhed
  • 03. oktober 2014

Nyt tillæg til tysk lov om vedvarende energi

Større stabilitet og sikkerhed for vindmølleindustrien i Tyskland. Det er målet med et nyt tillæg til den tyske lov om vedvarende energi, som nu er trådt i kraft.

Med et nyt tillæg til den tyske lov om vedvarende energi (EEG) skaber de tyske politikere større sikkerhed for investorerne. Lovtillægget trådte i kraft den 1. august 2014 og betyder blandt andet, at de fleste eksisterende vindmøllers videre beståen bliver sikret.

Politikerne signalerer dermed, at de vil fortsætte ad den vej, de hidtil er gået med statsstøtte til eksisterende projekter.

Den hidtidige usikre politiske opbakning har blandt andet haft som konsekvens, at mange offshore-projekter blev sat i bero i sommeren 2013.

Blandt lovtillæggets øvrige elementer er: 

  • En forpligtelse til direkte salg af el
  • Tilpasning af de lovregulerede satser for støtte
  • En auktionsprocedure for produceret el senest i 2017.

Bureaukratisk uhyre
Den tyske lov om vedvarende energi er efterhånden blevet til et ”bureaukratisk uhyre” på grund af mange særreguleringer og undtagelser. En ekspertkommission i den tyske forbundsdag argumenterer ligefrem for at afskaffe loven i sin helhed.

Det nye lovtillæg bliver derfor ikke betragtet som revolutionerende, men indeholder dog mange nye tiltag, som fremover vil have betydning for blandt andet vindenergiområdet i Tyskland.

Læs mere om lovtillægget.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik