• Faglig nyhed
  • 26. marts 2014

”Vild med Dans”-trailer krænkede ikke ophavsret

TV 2 krænkede ikke komponisten Kai Normann Andersens ophavsret, da de undlod kreditering i en trailer til programmet ”Vild med Dans”. Det har Højesteret nu afgjort.

I efteråret 2007 viste TV 2 en trailer til programserien ”Vild med Dans”. I traileren indgik et uddrag på ca. 15 sekunder af melodien ”Glemmer du” i originalversion af Kai Normann Andersen med Liva Weel som sanger.

Arvingerne til Kai Normann Andersen påstod, at det var i strid med god skik, at TV 2 ikke havde nævnt Kai Norman Andersens navn i forbindelse med traileren, og at melodien blev brugt på en måde, der var krænkende for komponistens kunstneriske anseelse eller egenart. Både Dansk Komponist Forening og andre foreninger støttede arvingerne.

Sagen nåede helt til Højesteret, som den 18. marts 2014 afgjorde, at der ikke var tale om en krænkelse af ophavsretslovens § 3.

Højesterets afgørelse
Højesteret lagde til grund for afgørelsen, at det var sædvanlig praksis ikke at foretage kreditering af de medvirkende i korte trailere i tv, herunder af komponisterne til anvendte musikværker.

I den forbindelse påpegede Højesteret, at TV 2’s brug af visen ”Glemmer du”  var begrænset til et kort uddrag, som ikke var et fremtrædende element i traileren. Højesteret fastslog på den baggrund, at den manglende kreditering af Kai Normann Andersen ikke var i strid med god skik og dermed ikke indebar en overtrædelse af ophavsretslovens § 3, stk. 1.

Dommen giver en rettesnor for, hvornår et uddrag af et musikværk skal anses for at være tilstrækkelig kort til, at kreditering kan undlades. Det kan virke overraskende, at Højesteret i den sammenhæng har anset 15 sekunder for et kort uddrag.

Højesteret fandt ikke, at TV 2’s brug af visen efter en objektiv bedømmelse krænkede Kai Normann Andersens ære eller anseelse som komponist. Højesteret lagde vægt på, at der var tale om et kort uddrag. Desuden påpegede retten, at den omstændighed, at traileren havde en lighed med tv-reklamer, ikke kunne føre til en anden bedømmelse. Der var dermed heller ikke sket en krænkelse af ophavsretslovens § 3, stk. 2.

Ophavsretsloven § 3
Efter ophavsretslovens § 3, stk. 1, har ophavsmanden til et værk krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver. Det betyder, at navnet skal anføres eller oplyses, når det efter almindelig opfattelse er rimeligt og hæderligt.

Ifølge forarbejderne til loven kan ophavsmanden godt have krav på navnangivelse efter § 3, selvom der på et område ikke findes en almindelig fulgt sædvane, som går ud på, at ophavsmanden skal nævnes.

Ophavsretslovens § 3, stk. 2, angiver, at ophavsmanden til et værk har krav på, at det ikke gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for hans litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart. Værket må altså ikke anvendes i en sammenhæng, hvor det ikke hører hjemme, eller under forhold, som efter en objektiv vurdering er krænkende. 

Læs hele Højesterets afgørelse her

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • New York

    412 W 15th Street, 15th Floor,
    New York 10011

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik