• Faglig nyhed
  • 21. maj 2014

Nye regler for webshops træder snart i kraft

Den 13. juni 2014 træder en ny forbrugeraftalelov i kraft, som stiller strengere krav til de erhvervsdrivende og samtidig øger forbrugerbeskyttelsen.

Når den nye forbrugeraftalelov træder i kraft den 13. juni 2014, skal virksomheder, der sælger varer eller tjenesteydelser over internettet, have nye handelsbetingelser for deres webshops for at leve op til de nye regler.

De to vigtigste ændringer for de erhvervsdrivende er: 

  1. Udvidet oplysningspligt
    Før og efter købet skal forbrugeren have en række oplysninger (op til 22 forskellige typer). Overholder man som erhvervsdrivende ikke oplysningspligten, herunder undlader at oplyse forbrugeren om den udvidede fortrydelsesret og om forbrugerens klageadgang, risikerer man ifølge den nye lov en bøde, eller at forbrugerens fortrydelsesret forlænges i op til 12 måneder, hvorefter forbrugeren kan returnere den brugte vare uden fradrag for værdiforringelsen.
     
  2. Udvidet fortrydelsesret: Returnering af brugte varer
    Hvis forbrugeren benytter en vare i videre omfang, end hvad der er tilladt i en fysisk butik, eksempelvis bruger et par bukser til en fest eller ser VM i fodbold på et TV, så bevares fortrydelsesretten. Den erhvervsdrivende skal blot fradrage værdiforringelsen ved returneringen af købesummen. Værdiansættelsen, som skal være individuel og objektiv, dvs. man kan ikke i sine handelsbetingelser gyldigt må vedtage, at værdien af en brugt vare er 0 kroner, og håndteringen af returnerede, brugte varer vil givetvis udfordre de fleste erhvervsdrivende.

Udover at det er afgørende, at de erhvervsdrivende således giver de rette oplysninger på den rette måde, skal de erhvervsdrivende også forholde sig (procesmæssigt) til værdiansættelse af brugte varer og eventuelt videresalg heraf. 

I Forbrugerombudsmandens søgelys
Forbrugerombudsmanden har annonceret, at han fra juni 2014 vil have særligt fokus på salg via internettet.

Erhvervsdrivende, som sælger varer eller tjenesteydelser via internettet, bør derfor få opdateret deres handelsbetingelser, så de lever op til den nye forbrugeraftalelov. Andre love som eksempelvis e-handelsloven, persondataloven og markedsføringsloven, stiller også krav til erhvervsdrivendes webshops. Derfor kan det være en god idé at benytte lejligheden til at få et generelt tjek af sin hjemmeside.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik