• Faglig nyhed
  • 19. december 2014

Tyskland indfører mindsteløn fra 1. januar 2015

Mindsteløn på 8,50 EUR pr. time. Det er resultatet af en ny lov, der er blevet vedtaget i den tyske forbundsdag. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Når den nye tyske lov om mindsteløn (Gesetz zur Regelung eines allgemeinen Mindestlohns) træder i kraft ved årsskiftet, er det noget, alle virksomheder med ansatte i Tyskland skal være opmærksomme på – også selvom de betaler deres medarbejdere væsentligt mere. Mindstelønnen på 8,50 EUR indgår nemlig i princippet i enhver lønudbetaling.

For sen lønudbetaling kan udløse store bøder
Mindstelønnen på 8,50 EUR ses som en del af enhver lønudbetaling. Det vil for eksempel sige, at hvis en virksomhed ikke betaler mindst 8,50 EUR pr. time af en medarbejders løn rettidigt, så gælder den forsinkede lønudbetaling som en administrativ overtrædelse (Ordnungswidrigkeit). Administrative overtrædelser kan straffes med en bøde på op til 500.000 EUR.

Manglende betaling af socialsikringsbidrag strafbart
Forsømmer en virksomhed at betale de obligatoriske socialsikringsbidrag af lønnen, eller tilbageholder virksomheden arbejdsløn, gælder dette som strafbar forseelse i henhold til den tyske straffelov.

Tilsidesættelse af den nye lov på andre områder gælder ligeledes som administrative overtrædelser, der kan betyde, at virksomheden pålægges at betale en bøde.

Alle virksomheder med ansatte i Tyskland bør derfor sikre sig, at de er bekendt med og overholder bestemmelserne i den nye lov om mindsteløn.

 

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik