• Faglig nyhed
  • 23. oktober 2013

Højere skat ved køb af fast ejendom i Berlin

Det kan snart blive dyrere at købe fast ejendom i Berlin. Et nyt lovforslag betyder nemlig, at skatten kan stige fra fem til seks procent fra 1. januar 2014.

I Tyskland skal der betales skat, når fast ejendom overdrages. Skattens størrelse varierer fra forbundsstat til forbundsstat. I Berlin er skatten fastsat til fem procent.

Politikerne i Berlin vil nu forhøje denne skat (”Grunderwerbsteuer”). Senatet i Berlin har formuleret et lovforslag, som vil betyde, at skatten ved det kommende årsskifte vil stige fra de nuværende fem procent til seks procent, hvis forslaget vedtages.

Baggrunden for forhøjelsen er, at Berlin har brug for flere indtægter, fordi antallet af skatteydere i byen er faldet.

Fordele ved salg i 2013
Hvis du har planer om at købe eller sælge fast ejendom i Berlin, kan det derfor være en god idé at gøre det inden 2014.

Samtidig skal ejere af lejligheder i Berlin tage højde for, at det fremover måske ikke længere bliver muligt at udleje lejligheder i Berlin som ferielejlighed. Det fremgår af et andet lovforslag fra politikerne i Berlin, som du kan læse mere om her.

Har du spørgsmål om reglerne for overdragelse af ejendom i Tyskland, står vi til rådighed for rådgivning – for eksempel i form af at forhandle købsaftalen.

(Kilde: www.berlin.de)

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik