• Faglig nyhed
  • 17. oktober 2013

Frist for anmeldelse af whistleblower-ordninger

Den 8. november 2013 skal alle finansielle institutioner have anmeldt en whistleblower-ordning til Datatilsynet. Det fremgår af en netop offentliggjort vejledning. Kravet bunder i, at der den 1. januar 2014 træder ny lovgivning i kraft, der medfører, at virksomheder i den finansielle sektor skal have en whistleblower-ordning.

Inden anmeldelsen skal virksomhederne tage stilling til, om de ønsker en begrænset whistleblower-ordning, hvor der alene kan indberettes overtrædelser af den finansielle regulering, eller om de ønsker en mere almindelig whistleblower-ordning, som også opfylder det forventede lovkrav.

Virksomheder, der i forvejen har fået godkendt en whistleblower-ordning, skal indgive en anmeldelse om ændring, så ordningen lever op til de nye regler.

For at kunne få godkendt en whistleblower-ordning, er det en forudsætning, at virksomheden har tilladelse til at behandle personoplysninger i forbindelse med virksomhedens personaleadministration. Såfremt der ikke allerede er indhentet tilladelse til at behandle disse typer af oplysninger, skal virksomheden særskilt anmelde og søge om tilladelse hertil inden den 8. november 2013.

Hvis du har spørgsmål til den nye lovgivning, er du velkommen til at kontakte os.

Læs vejledningen fra Datatilsynet her.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik