• Faglig nyhed
  • 09. januar 2013

Statsstøtte og infrastruktur

Offentlig støtte til anlæg af lufthavnsinfrastruktur er omfattet af statsstøttereglerne. Det fastslår EU-Domstolen i sag vedrørende Leipzig Halle Lufthavn.

I en netop afsluttet sag om statsstøtteregler har EU-Domstolen vurderet, at offentlig støtte til anlæg af lufthavnsinfrastruktur er omfattet af statsstøttereglerne.

I sagen skulle EU-Domstolen tage stilling til, om kapitaltilførsel til Leipzig Halle Lufthavn fra dets offentlige aktionærer til brug for en ny start- og landingsbane udgjorde statsstøtte. Spørgsmålet i sagen var, om lufthavnen drev økonomisk virksomhed, idet dette er en forudsætning for at være omfattet at statsstøttereglerne.

Tidligere var det Kommissions klare opfattelse, at støtte til opførelse af infrastruktur faldt uden for statsstøttereglernes anvendelsesområde – særligt hvis infrastrukturen var ejet af det offentlige. Kommissionen har dog sidenhen ændret denne opfattelse.

Retten og EU-Domstolen har nu endelig slået fast, at landingsbaner og startbaner er grundlæggende elementer for den økonomiske virksomhed, som udøves af en lufthavnsoperatør, og at formålet med opførelse af en landingsbane er forbundet med en lufthavns grundlæggende økonomiske virksomhed og er en forudsætning for dens drift. På den baggrund fastlog Retten og Domstolen, at en offentlig lufthavn driver økonomisk virksomhed, og at selve finansieringen af start- og landingsbanen kan indebære statsstøtte til lufthavnen (både ejeren og operatøren).

(Domstolens dom af 19. december 2012 i sag C-288/11 P, Mitteldeutsche Flughafen AG og Flughafen Leipzig-Halle GmbH mod Kommissionen)

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik