• Faglig nyhed
  • 09. januar 2013

Nye skatteretlige anti-misbrugsregler med investorfjendtligt sigte

Fastlæggelsen af, hvad det skatteretlige krav om retmæssigt ejerskab (”beneficial ownership”) indebærer, er for øjeblikket under kraftig udvikling i Danmark som følge af en ny skattelov.

Den 14. december 2012 blev en ny skattelov (lov nr. 1254 af 18/12/2012), der indeholder anti-misbrugsbestemmelser, vedtaget i kølvandet på en række administrative klagesager og en retssag vedrørende kravet om retmæssig ejerskab.

De nye anti-misbrugsbestemmelser illustrerer en tendens mod en stramning af de danske regler om kildeskat med henblik på at sikre, at kun retmæssige ejere i lande, der ikke kan betegnes som skattely opnår fritagelse for kildebeskatning af afkast fra danske selskaber.

Den nye skattelov indeholder følgende tre hovedelementer:

  • Danmark skal ikke længere kunne benyttes som jurisdiktion for holdingselskaber
  • Koncerninterne transaktioner – yderligere stramninger for så vidt angår de danske regler om kildeskat på udbytte
  • Fuld skattepligt for foreninger mv.

Danmark ikke længere jurisdiktion for holdingselskaber

Danmark har siden 1998 være kendt som et attraktivt hjemsted for holdingselskaber – selskaber som har til formål at eje hovedparten af aktier i et eller flere selskaber. Kombinationen af et omfattende net af dobbeltbeskatningsaftaler og fordelagtige skatteregler for holdingselskaber har givet selskaber fra et stort antal lande mulighed for at benytte Danmark som hjemsted for mellemholdingselskaber uden på noget tidspunkt at blive pligtige til at betale dansk kildeskat.  

Et antal mellemholdingselskaber beliggende i Danmark har i årenes løb tiltrukket de danske mediers opmærksomhed, fordi disse selskaber uden at blive beskattet heraf i Danmark har kanaliseret store summer gennem Danmark. Opmærksomheden har ofte været baseret på den fejlopfattelse, at Danmark dermed går glip af skatteprovenu, selvom virkeligheden ofte er, at der ikke været genereret nogen form for indtægter i Danmark overhovedet. De danske skatteregler tilsigtede i sin tid mere eller mindre direkte, at Danmark blev benyttet som jurisdiktion for mellemholdingselskaber. Hensigten med de nye anti-misbrugsbestemmelser er at undgå, at Danmark fremadrettet anvendes som jurisdiktion for mellemholdingselskaber (et såkaldt ”gennemstrømningsland”).

Med de nye anti-misbrugsbestemmelser pålægger Danmark i realiteten andre lande et krav om retmæssig ejerskab (”beneficial ownership”). Hvis et dansk selskab er oprettet som et rent mellemholdingselskab, og hvor der derfor er mulighed for at omgå udenlandske regler om kildebeskatning (der typisk ikke opstiller krav om retmæssigt ejerskab til det danske mellemholdingselskab), vil Danmark opkræve kildeskat af det ellers skattefrie udbytte udloddet fra det danske selskab til det udenlandske moderselskab. Dette gælder uanset, om mellemholdingselskabet ikke har haft nogen erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, og uanset om udbyttet til Danmark allerede er beskattet i datterselskabet. 

De nye bestemmelser omfatter internationale strukturer i tilfælde, hvor

a)   et dansk selskab bruges som mellemholdingselskab til at kanalisere udbytte modtaget af et udenlandsk datterselskab til dettes udenlandske moderselskab

b)   det danske selskab ikke er retmæssig ejer (”beneficial owner”) (i henhold til de danske skattemyndigheders forståelse af begrebet) af udbyttet modtaget fra selskabets udenlandske datterselskab

Anti-misbrugsbestemmelserne anvendes ikke, hvis udlodningen af udbytte fra det danske gennemstrømningsselskab er omfattet af Moder-/datterselskabsdirektivet.

Den opkrævede kildeskat på udbyttet vil svare til den kildeskat på udbytte, som Danmark har ret til at opkræve i henhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst (typisk 5% eller 15%), forudsat at det udenlandske moderselskab kan anses for at være retmæssig ejer. Hvis dette ikke er tilfældet, og den retmæssige ejer anses for beliggende i et land uden overenskomstmæssig beskyttelse, må der i Danmark opkræves kildeskat af udbyttet på 27%.

Udenlandske koncerner, der anvender Danmark som mellemholding land, bør nøje vurdere, om de bliver ramt af de nye anti-misbrugsregler.

Koncerninterne transaktioner

Den nye lov indebærer desuden stramninger af de danske regler om kildeskat på udbytte i relation til koncerninterne salg af selskaber. Formålet med de nye bestemmelser er at imødegå, at et selskabs udlodning af skattepligtig udbytte omkvalificeres til skattefri tilbagebetaling af gæld.

Et eksempel kan være et udenlandsk moderselskab, som afhænder aktier i sit danske datterselskab til et dansk »mellemholdingselskab«, og som vederlag for afhændelsen får en fordring på mellemholdingselskabet. Datterselskabet kan herefter udlodde udbytte til mellemholdingselskabet, hvilket kan ske skattefrit, og mellemholdingselskabet kan herefter betale beløbet videre til det udenlandske moderselskab m.v. i form af afdrag på gæld, hvilket er skattefrit. Overdrageren kan også være en fysisk person.

Lovforslaget vil berøre internationale strukturer, hvor et dansk datterselskab som del af en intern omstrukturering overføres fra et udenlandsk moderselskab til et andet forbundet selskab, og hvor betalingen for aktierne i det danske datterselskab sker i form af andet end aktier. Sådanne betalinger for aktier vil herefter blive omkvalificeret fra (skattefri) aktieavance til (skattepligtigt) udbytte. Anti-misbrugsbestemmelserne anvendes ikke, hvis det overdragende selskab (eller person) er beskyttet af Moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsaftale.

Fuld skattepligt for foreninger mv.

Den nye lov indebærer også, at foreninger og selskaber, der ikke er kapitalselskaber, nu automatisk bliver anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvis foreningen eller selskabet m.v. er registreret her i landet, eller hvis ledelsen har sæde her i landet.

Tidligere afhang foreninger og selskabers (andre end kapitalselskaber) skattemæssige tilhørsforhold til Danmark af en konkret vurdering. Således var selv dansk registrerede foreninger og selskaber (andre end kapitalselskaber) kun skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, når ledelsens sæde var placeret i Danmark. Derimod var kapitalselskaber (aktie-og anpartsselskaber), der i henhold til selskabsloven var registreret i det centrale virksomhedsregister, automatisk skattepligtige til Danmark uanset placeringen af ledelsens sæde. Der er nu skabt symmetri mellem den skattemæssige behandling af alle typer selskaber.

Bech-Bruuns kommentarer

Lovforslaget er endnu et eksempel på den manglende forståelse for det danske investeringsklima, som er fremherskende på det skattepolitiske område. Så vidt vi er informeret, er der på nuværende tidspunkt intet andet land i Europa, hvis kildebeskatning direkte afhænger af andres landes manglende krav om retmæssigt ejerskab. Det er forståeligt, at den danske regering ønsker at beskytte det danske skatteprovenu. Danmark beskytter imidlertid ikke det danske skatteprovenu ved indirekte at pålægge andre lande at stille krav om retmæssigt ejerskab. Danmark vil derimod komme til at beskatte indtægter genereret i andre lande i et forsøg på at undgå, at Danmark bruges som hjemsted for mellemholdingselskaber.

Den nye lov vil efter vores opfattelse ikke blot have den virkning, at danske mellemholdingselskaber flytter til andre lande, men vil også bidrage yderligere til Danmarks dårlige ry som et skattemæssigt ustabilt land for investeringer og dermed medvirke til at reducere omfanget af udenlandske investeringer i Danmark.

Loven trådte i kraft den 20. december 2012. Bestemmelserne, der sigter at imødegå brug af Danmark som en mellemholding jurisdiktion, har virkning fra d. 1. januar 2013. For at undgå skattespekulation fik bestemmelserne vedrørende omkvalificering af (skattefri) aktieavance til (skattepligtigt) udbytte dog allerede virkning for erhvervelse af aktier foretaget fra og med den 3. oktober 2012 (datoen for offentliggørelsen af lovforslaget).

Vi er naturligvis behjælpelige med yderligere oplysninger eller en uddybning af konsekvenserne af det fremsatte lovforslag eller konsekvenserne heraf.

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik