- Faglig nyhed
- 28. september 2012
Landsretten pålagde ordregiver at ophæve en indgået kontrakt
Vestre Landsret pålægger ordregiver at ophæve en allerede indgået kontrakt, selvom Klagenævnet forinden havde fastslået, at betingelserne for ophævelse efter håndhævelsesloven ikke var opfyldt.
Ved dom af 3. juli 2012, tilpligtede Vestre Landsret 12-by-gruppens Indkøbscentral v/Svendborg Kommune at ophæve en allerede indgået kontrakt.
Klagenævnet for Udbud havde forinden fastslået, at ordregiver havde givet en hidtidig leverandør en uretmæssig konkurrencefordel, idet udbudsbetingelserne byggede på den hidtidige leverandørs varekatalog. Klagenævnet imødekom imidlertid ikke klagers påstand om, at ordregiver skulle ophæve den indgåede kontrakt, da klagenævnet ikke fandt, at betingelserne for ophævelse i håndhævelseslovens §§ 16 og 17 var opfyldt.
Landsretten stadfæstede klagenævnets kendelse, men pålagde yderligere ordregiver med én måneds varsel at ophæve den indgåede kontrakt. Det fremgår ikke udtrykkeligt af dommen, hvor landsretten finder sin begrundelse til at pålægge ordregiver at ophæve kontrakten, men der henvises til ordregivers kontrakt med tilbudsgiver, som indeholdt en bestemmelse, hvorefter ordregiver havde ret til at ophæve aftalen med én måneds varsel, hvis tildelingen af kontrakten blev underkendt, samt til den meget kvalificerede overtrædelse af udbudsreglerne.
Bech-Bruun kommentar
Det må anses som overraskende, at parternes indbyrdes aftale kan have betydning for, hvornår en ordregiver er udbudsretligt forpligtet til at bringe en kontrakt til ophør, og landsretten forholder sig ej heller til EU-praksis, fx sag C-503/04, Kommissionen mod Tyskland, eller til tidligere dansk praksis fx Østre Landsrets dom af 30. marts 2009 i Region Syddanmark mod Sectra A/S.
Landsrettens dom synes således at åbne mulighed for, at ordregiver kan tilpligtes til civilretlig at ophæve kontrakter indgået i strid med udbudsreglerne, også uden for de tilfælde hvor betingelserne efter håndhævelsesloven ikke er opfyldt.
(Vestre Landsrets dom af 3. juli 2012, B-1838-11)