• Faglig nyhed
  • 28. september 2012

Bestemmelse i ægtepagt gyldig: Hustruen skulle have 500.000 kr.

En hustru kunne modregne mandens krav mod hende med et krav, hun ifølge ægtepagt havde, hvis samlivet ophørte to til tre år efter ægteskabets indgåelse. Dermed var hun berettiget til at få 500.000 kr.

En mand og hustru havde været samlevende i fem år, hvoraf de havde været gift i lidt under tre år. Parterne havde oprettet ægtepagt om skilsmissesæreje for alle aktiver. Følgende fremgik desuden af ægtepagten: ”Vi er enige om, at såfremt vores samliv ophører ved en fraflytning mellem to og tre år efter ægteskabets indgåelse, skal hustruen have kr. 500.000,00”.

Under samlivet havde hustruen arbejdet i mandens virksomhed uden at få løn. Manden overførte i forbindelse med samlivsophævelsen 275.000 kr. til hustruen.

Manden anlagde sag mod hustruen med påstand om, at hun skulle tilbagebetale de 275.000 kr. til ham. Hustruen anlagde sag mod manden med påstand om, at han skulle betale en godtgørelse til hende, henset til mandens pensioner og særejes størrelse.

I første sag kom byretten frem til, at manden havde ret til at få tilbagebetalt 250.000 kr. (idet hustruen havde et modregningskrav på 25.000 kr.). Endvidere vurderede byretten, at bestemmelsen i ægtepagten om mandens betaling af 500.000 kr. til hustruen var ugyldig. Parterne havde aftalt fuldstændigt skilsmissesæreje, hvorfor hustruens eventuelle krav mod manden måtte afgøres efter § 56 i ægteskabsloven (den nuværende § 67 i ægtefælleskifteloven).

I den anden sag kom byretten frem til, at hustruen havde krav på en godtgørelse efter § 56 på 600.000 kr. Mandens krav mod, hustruen, som var fastslået i den første sag, kunne modregnes.

Sagerne blev lagt sammen under anken til landsretten
Landsretten var enig i byrettens afgørelse om, at manden havde et tilgodehavende på 250.000 kr. Landsretten kom endvidere frem til, at hustruen havde arbejdet i mandens virksomhed, og at hun, i forbindelse med at ægteskabet blev indgået, indvilligede i ikke at modtage løn fremadrettet mod at blive sikret et beløb i tilfælde af samlivsophævelse. Landsretten vurderede, at de 500.000 kr., som skulle betales i henhold til ægtepagten, var et udtryk for den løn, hustruen havde krav på for det arbejde, hun havde udført i mandens virksomhed. Landsretten mente derfor ikke, bestemmelsen var ugyldig. Landsretten vurderede ikke, at hustruen havde ret til yderligere beløb i form af godtgørelse efter § 56.

Bech-Bruun kommentar
Hovedreglen er, at formueordninger er præceptive, og at ægtefællerne ikke på forhånd kan aftale, hvorvidt der skal betales et kompensationsbeløb i tilfælde af opløsning af ægteskabet. Det er Bech-Bruuns vurdering, at Landsrettens afgørelse ikke er et udtryk for, at der fremover er fri mulighed for at bryde formueordningens præceptivitet, men at lønkravet i denne sag var et reelt krav, som hustruen havde, hvorfor bestemmelsen i ægtepagten blev opretholdt.

(Vestre Landsrets dom af 8. marts 2012 i anke, 7. afd. nr. B-0759-11 og B-1487-11)

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik