- Faglig nyhed
- 10. oktober 2012
Midlertidig erhvervsevnetabserstatning skal fratrækkes differencekrav
Højesteret har taget stilling til, hvorvidt man kan få midlertidig erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven samtidig med erhvervsevnetabserstatning erstatningsansvarsloven uden at fratrække differencekrav.
Ifølge Højesteret skal bestemmelsen i arbejdsskadesikringslovens § 77, som denne var affattet før de ved lov nr. 610 af 14. juni 2011 indførte ændringer, forstås således, at et udbetalt beløb efter arbejdsskadesikringsloven for erhvervsevnetabserstatning skal fratrækkes i erstatningen efter erstatningsansvarsloven ved opgørelse af et differencekrav, for så vidt angår skader indtruffet, før loven trådte i kraft den 16. juni 2011.
Højesteret har tidligere i U.2010.451 H slået fast, at midlertidig erhvervsevnetabserstatning ikke er det samme som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Bech-Bruun kommentar
Dommen må antages at være udtryk for, at Højesteret ikke vil acceptere, at der reelt kan ske overlappende erstatning, hvor skadelidte får midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven, og hvor disse ydelser ikke skal trækkes fra i den tabte arbejdsfortjeneste. Ydelserne er kompensation for mistet indtægt og må derfor fradrages i differencekravet på erhvervsevnetabserstatning.
Landsrettens dom blev herefter stadfæstet.
(Se Højesterets dom af 4. oktober 2012)