Lovforslag rettet mod nulskatteselskaber
I februar 2012 sendte skatteminister Thor Møger Pedersen udkast til lovforslag rettet mod såkaldte nulskatteselskaber i høring. Det endelige forslag blev, efter indførelsen af få ændringer, fremsat i folketinget den 25. april og forventes vedtaget inden udgangen af indeværende folketingsår.
Lovforslaget indeholder forskellige ændringer af den gældende lovgivning, herunder blandt andet (i) indførelsen af begrænsninger i retten til at udnytte fremførbare underskud, (ii) genindførelsen af solidarisk hæftelse for skattebetalinger blandt sambeskattede selskaber og (iii) indførelsen af åbenhed om selskabers skatteforhold.
Begrænsning i udnyttelsen af underskud
Den nugældende lovgivning tillader fremførsel og udnyttelse af skattemæssige underskud uden tids- eller beløbsmæssige begrænsninger. Regeringen foreslår, at der indføres begrænsninger i lighed med, hvad der kendes fra Tyskland.
I henhold til lovforslaget vil det således kun være muligt at udnytte fremførbare tab til modregning i positiv indkomst op til 7,5 mio. kr. Den del af indkomsten, der overstiger 7,5 mio. kr., kan maksimalt nedbringes med 60 procent ved udnyttelsen af fremførbare underskud. I det oprindelige lovforslag var grænsen sat ved en indkomst på 1 mio. kr., men denne er i det fremsatte lovforslag hævet til det i Tyskland gældende niveau.
Selvom der ikke indføres tidsmæssige begrænsninger i adgangen til at fremføre skattemæssige underskud, vil reglen sikre, at alle selskaber, der oppebærer en vis indkomst, vil betale skat, uanset størrelsen af tidligere års underskud.
Begrænsningen skal være gældende for indkomstår, der påbegyndes efter 1. juli 2012, men vil som følge af loftet på 7,5 mio. kr. nævnt ovenfor reelt have virkning også for underskud, der fremføres fra tidligere år.
Solidarisk hæftelse i sambeskatningsforhold
Lovforslaget indeholder desuden en genindførelse af solidarisk hæftelse for skattebetaling i sambeskatningsforhold. Tidligere gældende regler om solidarisk hæftelse afskaffedes i forbindelse med indførelsen af tvungen national sambeskatning i 2005.
Forslaget indebærer, at selskaber gøres solidarisk ansvarlige for betalingen af selskabsskatter samt kildeskatter på udbytter, renter og royalty-betalinger fra øvrige selskaber i sambeskatningskredsen.
Som resultat af høringsprocessen er der indført særlige begrænsninger i hæftelsen for så vidt angår selskaber, i hvis ejerkreds der indgår minoritetskapitalejere. Sådanne selskaber hæfter kun for skatter på vegne af de øvrige medlemmer af sambeskatningskredsen i det forhold, som majoritetsaktionæren ejer selskabet. Denne begrænsning har til formål at sikre, at minoritetskapitalejere ikke kommer til at hæfte for majoritetskapitalejerens forsømmelser. Denne del af lovforslaget er på mange punkter problematisk.
Offentlighed om selskabers skattebetaling
Endelig indeholder forslaget regler om offentliggørelse af hidtil private oplysninger om selskabers skatteforhold. Fremover vil oplysninger om (i) den skattepligtige indkomst, (ii) størrelsen af fremførte underskud og (iii) størrelsen af den beregnede skat blive offentliggjort. Hvis selskabet indgår som del af en sambeskatningsenhed, offentliggøres oplysninger om alle selskaber i sambeskatningskredsen.
Lovforslagets konsekvenser
Lovforslaget skal ses som en del af den fortsatte indsats rettet imod multinationale selskaber, der driver virksomhed i Danmark uden at generere nogen skattebetaling af betydning. Lovforslaget indebærer en skærpelse af selskabsbeskatningen i Danmark.
Indførelsen af solidarisk hæftelse blandt sambeskattede selskaber og offentliggørelsen af oplysninger om selskabers skatteforhold kan i praksis have negativ indflydelse på selskaber i Danmark.
Indførelsen af begrænsninger i adgangen til udnyttelse af fremførte underskud gælder på sambeskatningsniveau, og det må på den baggrund overvejes, om der i alle tilfælde bør etableres sambeskatning.
Endvidere bør minoritetskapitalejere i danske selskaber, der er sambeskattede med andre selskaber gøre sig overvejelser omkring håndteringen af de risici, som indførelsen af solidarisk hæftelse og åbenhed om skatteforhold indebærer, både økonomisk og i relation til minoritetskapitalejernes omdømme i offentligheden.
(Læs lovforslaget i sin helhed på Folketingets hjemmeside)