|
Hvad angår ordene i figurmærket bemærkede retten, at disse adskiller sig visuelt ved anvendel-sen af store/små bogstaver, antal ord, farver og typografi. Derudover har ordene markante lydmæssige forskelle, når de udtales, og der er ifølge retten et fuldstændigt fravær af betydningsoverlap.
På denne baggrund fandt retten ikke, at der var risiko for forveksling mellem de to mærker. Retten fandt imidlertid, at mærkerne ligner hinanden, og at der derfor i en relevant omsætningskreds vil kunne opstå en antagelse om, at der en forbindelse mellem mærkerne.
Retten fandt på denne baggrund, at Converse-mærket, som ubestridt var et velkendt varemærke, var til hinder for registrering af Copenhagen Republic’s mærke for ”fodtøj” i vareklasse 25, idet brugen af mærket for denne varegruppe måtte antages at ville medføre en utilbørlig udnyttelse af Converse-mærkets særpræg og renommé.
Derimod fandt retten ikke, at der var grundlag for at fastslå, at brug af Copenhagen Republic’s mærke for andre varegrupper end fodtøj ville medføre en utilbørlig udnyttelse af Converse-mærkets særpræg eller renommé eller ville skade dette særpræg eller renommé.
Dommen illustrerer et interessant grænsetilfælde mellem forvekslingsrisiko og urigtig antagelse af en forbindelse uden egentlig forveksling. Det er sjældent, at der på varemærkeområdet bliver statueret krænkelse, uden at der samtidig er risiko for forveksling.
|