• Faglig nyhed
  • 17. februar 2012

Skulle betale indkomstsskat af gave på 6 mio. kr.

Det var ikke bevist, at beløbet var ydet som en kompensation til kvinden, eller at beløbet var givet som en gave, mens manden og kvinden stadig boede sammen.

To ugifte samlevende, der havde boet sammen i 10 år uden at indgå ægteskab, gik fra hinanden. 6 måneder efter, der var gået fra hinanden, overførte manden, som var yderst velhavende, 6 mio. kr. til sin ekskærestes konto. Parterne underskrev et tilbagedateret gavebrev og en gaveanmeldelse.

SKAT gjorde i den forbindelse gældende, at beløbet var en gave fra manden til kvinden, og da de ikke var samlevende på tidspunktet for gaven, var kvinden ikke omfattet af samleverreglen i boafgiftsloven (15% gaveafgift), og derfor skulle hun betale indkomstskat af beløbet.

Kvinden gjorde gældende, at der var tale om et kompensationsbeløb i forbindelse med samlivsophævelsen, og at det derfor var skattefrit for hende. Subsidiært gjorde hun gældende, at der var tale om en gave, som var givet, mens parterne stadig boede sammen.

Kvinden påberåbte sig endvidere over for retten, at den Europæiske Menneskerettighedskonventions indeholder et forbud mod diskrimination, idet en lignende overførsel mellem ægtefæller i forbindelse med bodeling ville have været skattefri. Hun mente derfor, at hun som ugift samlevende blev diskrimineret i forhold til ægtefæller i samme situation.

Højesteret udtalte i sagen, at der ved ophør af et flerårigt, fast samlivsforhold kan tillægges en part, der gennem deltagelse i parternes fælles udgifter - eller på anden måde - i væsentlig grad har bidraget til, at en anden part har kunnet skabe eller bevare en ikke ubetydelig formue, et beløb, hvis størrelse fastsættes skønsmæssigt under hensyntagen til bl.a. samlivets varighed og parternes økonomiske forhold ved dets ophør.

Højesteret fastslog og stadfæstede dermed både By- og Landsrettens afgørelse om, at kvinden ikke havde bevist, at hun havde et kompensationskrav mod manden i størrelsesordenen 6 mio. kr.

Højesteret fastslog, at der var tale om en gave fra manden til kvinden, og at det ikke var bevist, at gaven var givet under samlivet, idet parterne var flyttet fra hinanden, da gaven blev givet.

Gaven var dermed ifølge Højesteret ikke omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b, men skulle indkomstbeskattes hos kvinden, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Højesteret afviste kvindens argumentation om diskrimination, idet det i flere domme fra Menneskerettighedsdomstolen er slået fast, at stater er berettigede til også i skattemæssig henseende at behandle ugifte samlevende anderledes end ægtefæller.

Højesterets afgørelse i denne sag viser, hvor vigtigt det er, at have de skattemæssige konsekvenser ved en aftale mellem ugifte samlevende for øje. Det er vigtigt ved denne type aftaler, at tage et forbehold for eventuelle skattemæssige konsekvenser.

Hvis der skal overføres beløb mellem ekskæresterne, som ikke direkte relaterer sig til salg eller deling af aktiver, så er det modtageren af beløbet, der har bevisbyrden for, at der eksisterer et kompensationskrav. Praksis om kompensationskrav er ikke klar. Hvis man vil behandle overførslen som en gave, skal løftet afgives, inden samlivet er ophørt, hvilket kan være svært i praksis.

(SKM2012.105 HR, 2. afd. 94/2010)

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik