Videncenter

Faglig nyhed14. februar 2012

Erhvervsstyrelsen: Ny fortolkning om kapitalforhøjelsesbemyndigelser

Erhvervsstyrelsen fortolker selskabslovens § 155, stk. 3 således, at en bemyndigelse til bestyrelsen om at foretage en kapitalforhøjelse skal angive om fortegningsretten skal gælde eller skal ske uden fortegningsret for aktionærerne.

En kapitalforhøjelsesbemyndigelse må ikke være fakultativ og indeholde formuleringer såsom "bestyrelsen kan beslutte, at fortegningsretten kan fraviges" og "med eller uden fortegningsret for aktionærerne". Såfremt bestyrelsen skal bemyndiges af generalforsamlingen til at foretage en kapitaludvidelse både med og uden fortegningsret skal bestyrelsen have to separate bemyndigelser.

Det er endnu ikke afklaret, hvordan der skal forholdes til eksisterende bemyndigelser, som allerede er vedtaget og reflekteret i selskabernes vedtægter, men det forventes at sådanne lovligt vil kunne udnyttes.

Nye bemyndigelser skal imidlertid opfylde kravet om præcision i forhold til om kapitaludvidelser skal ske med eller uden fortegningsret.

Det forventes, at Erhvervsstyrelsen inden længe offentliggør en nyhed om denne fortolkning.

Infostream

Arrangement 04. juni 2012
København

Whistleblower-ordninger i det offentlige

Arrangement 11. juni 2012
Aarhus

Whistleblower-ordninger i det offentlige

Brochure 15. maj 2012

CSR-rapport 2012

Bech-Bruun Nyhed 15. maj 2012

Bech-Bruun udgiver tredje CSR-rapport