Pr. 1. januar 2012 er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen og visse opgaver fra IT- og Telestyrelsen lagt sammen til en ny styrelse. Styrelsen har fået navnet Erhvervsstyrelsen – på engelsk The Danish Business Authority.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens navn optræder ofte i en række selskabsdokumenter, herunder vedtægter.
Ifølge Styrelsens praksis kan navnet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ændres til Erhvervsstyrelsen uden afholdelse af en generalforsamling. Et kapitalselskabs vedtægter kan således ajourføres med det nye navn uden vedtagelse som en vedtægtsændring. Ajourføringen kan registreres via Styrelsens online portal webreg.dk. Ved registreringen skal vedlægges et dokument, som kort beskriver, at vedtægterne ajourføres med Styrelsens nye navn uden afholdelse af generalforsamling.
(Læs mere på www.erst.dk)