- Faglig nyhed
- 29. august 2012
OHIM ændrer praksis for brug af klassehoveder i varemærkeansøgninger
EF Domstolen har den 19/6 2012 i sagen C-317/10 IP Translator, IPT afgørelsen, taget stilling til brugen af klassehoveder i CTM ansøgninger.
Spørgsmålet er, hvorvidt brug af klassehoveder for CTM ansøgninger ”means-what-it-says” eller ”covers-all”. Sidstanførte har været tilfældet siden 2003. Det vil sige brug af Nice klassehoved svarede til ”alle varer i klasse XX”, jf. OHIM's Presidential Communication 4/03.
Dette er nu ændret i IPT afgørelsen. Det vil sige, at man ikke længere ved CTM ansøgninger blot kan anvende klassehoveder og opnå beskyttelse for samtlige varer eller tjenesteydelser, som kan falde ind under den pågældende Nice klasse.
OHIM har allerede dagen efter IPT sagen udstedt nye retningslinjer, som afspejler oven for anførte, Presidential Communication 2/12, se vedhæftet, som reaktion på IPT afgørelsen.
Afgørelsen giver anledning til en lang række overvejelser bl.a. i forhold til beskyttelsesomfang af eksisterende og verserende CTM ansøgninger, hvor der er ansøgt med henvisning til klassehoved.
For yderligere oplysninger kontakt Claus Barrett Christiansen.