Forslaget, hvori der foreslås ændringer i miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven, miljøskadeloven og fiskeriloven er sendt i høring.
Miljøstyrelsen sendte den 30. november 2011 det lovforslag i høring, som skal implementere dele af det nye direktiv om industrielle emissioner i den danske lovgivning ved at indsætte de nødvendige bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven og jordforureningsloven.
Ifølge lovforslaget skal virksomheder, der bruger, fremstiller eller frigiver relevante, farlige stoffer ved godkendelse eller revurdering, udarbejde en jordforureningsundersøgelse – en såkaldt basisrapport - med oplysninger og dokumentation om jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening. Hvis der ved virksomhedens ophør herefter konstateres en "mer-forurening", sammenholdt med tilstanden i jorden og grundvandet ved udarbejdelsen af basistilstandsrapporten, skal virksomheden oprense denne forurening i forhold til den daværende tilstand.
Endvidere indeholder lovforslaget hjemmel til at etablere et digitalt system med henblik på at effektivisere tilladelses-, godkendelses- og tilsynsområdet.
Høringsfristen for lovforslaget er den 4. januar 2012.