• Bech-Bruun nyhed
  • 28. maj 2018

Bech-Bruun lancerer dawn raid-app

Et velfungerende dawn raid beredskab er en vigtig brik i en moderne virksomheds compliance-strategi. For at gøre det endnu lettere for virksomheder at have styr på dawn raid-beredskabet har vi udviklet en app.

Et dawn raid er et uanmeldt kontrolbesøg af konkurrencemyndigheder. Det gennemføres af EU-kommissionen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet for at sikre sig bevismateriale, hvis virksomheden er mistænkt for at overtræde konkurrencereglerne. Hvis virksomheden er uforberedt, kan konsekvenserne være store. I EU kan en virksomhed blive idømt en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne på op til 10 pct. af virksomhedens globale koncernomsætning i seneste regnskabsår.

Alene sidste år foretog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen uanmeldte kontrolundersøgelser hos mellem 30-50 danske virksomheder, men ofte ser virksomhederne ikke nødvendigheden af et beredskab, hvis der allerede er styr på reglerne. 

”Virksomhederne skal ikke kun være gode til at efterleve reglerne. De skal også være forberedte. Også selvom de agerer professionelt og er i compliance med reglerne. Meget lidt skal til. Blot en forkert udtalelse i offentligheden eller en avisartikel om urent trav kan føre til, at konkurrencemyndighederne iværksætter dawn raids. De uanmeldte kontrolbesøg kan også gennemføres hos virksomheder, der ikke selv har overtrådt reglerne, men som følge af samarbejdsrelationer med mistænkte virksomheder vurderes at ligge inde med beviser for overtrædelser, ” siger partner og konkurrenceretsekspert, Peter Stig Jakobsen, der har været med til at udvikle den nye app.

Advokaten med fra start
Den nye app, som Bech-Bruun har udviklet, har netop til formål at assistere virksomheder, hvis myndighederne kommer på uanmeldt besøg. Det kræver effektivitet og fleksibilitet, når først et dawn raid finder sted.  Tanken bag den nye app er netop at imødekomme dette og hjælpe virksomheden med at være forberedt. 

Appen muliggør, at virksomheden altid kan have deres dawn raid-beredskab ved hånden. Det er ofte receptionspersonalet, der modtager myndighederne, og som skal handle meget hurtigt. Med den nye dawn raid-app kan personalet lige ved hånden:

  • Nemt få direkte kontakt til en konkurrenceretsekspert og advokat i Bech-Bruun.
  • Finde en brugervenlig trin-for-trin guideline til, hvordan man håndterer myndighederne.
  • Tage billeder af undersøgelsesbeslutningen og sende via appen til advokaten.
  • Få adgang til en FAQ, der rejser og besvarer de mest nærliggende spørgsmål i forbindelse med en dawn raid.
  • Modtage relevante nyheder om bl.a. seneste praksis og ændringer af relevante regler.

Appen bringer i grove træk advokaten og beredskabet helt tæt på personalet i selve situationen – fra det enkelte dawn raids start til den juridiske assistances ankomst.

Appen er gratis og kan downloades i App Store og Google Play

Læs også mere om appen på advokatwatch.dk

Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik