• Bech-Bruun nyhed
  • 09. februar 2018

Bech-Bruun udvider udviklingsforløb for stud.jur.er

Efter et succesfuldt udviklingsforløb for stud.jur.er i Bech-Bruun i 2017 fortsætter vi i 2018 vores arbejde med de jurastuderendes trivsel. Nu også med en overbygning med særlig fokus på mental performance.

I 2017 startede vi et nyt obligatorisk udviklingsforløb for vores stud.jur.er, hvor formålet var at styrke de studerendes mentale robusthed blandt andet med værktøjer til at håndtere pres. Forløbet blev afholdt i samarbejde med stressklinikken SPINE og var en stor succes. Vi starter nu et nyt forløb for 2018. Denne gang med en overbygning for deltagerne fra sidste år, hvor der stilles skarpt på mental performance.

Udover det nye overbygningsforløb vil vi stadig tilbyde vores nye stud.jur.er det grundlæggende udviklingsforløb om mental robusthed. Sidste års deltagere var positive om udbyttet fra forløbets workshops og 1:1 sessions, og vi har derfor valgt at fortsætte samarbejdet med stressklinikken SPINE og mentaltræner og stressrådgiver Thomas Pape.

”Jeg er blevet mere opmærksom på mit studieliv, og hvad jeg vil have ud af det. Samtidig har jeg fået værktøjer til at arbejde mig ud af de dårlige vaner,” siger Valdemar Torp-Pedersen, stud.jur. i Bech-Bruun.

Selvindsigt styrker præstationer
Den nye overbygning sætter fokus på at styrke deltagernes selvindsigt ved at gøre dem mere bevidste om egen adfærd, styrker, svagheder og mønstre. På den måde bliver deltagerne mere bevidste om deres egen personlighedsprofil, og de kan derigennem opnå bedre præstationer og lære at bruge deres styrker til at understøtte deres svagheder. 

Bech-Bruun fortsætter med at have fokus på jurastuderendes trivsel, da stadig flere og flere oplever, at det høje forventningspres er stigende. Samtidigvis viste vores analyse af jurastuderendes trivsel fra sidste år, at mere end halvdelen af de 280 adspurgte jurastuderende oplever stresssymptomer. 

Mange jurastuderende stiller benhårde krav til sig selv og oplever et højt forventningspres. Og selvom det er godt at sætte overlæggeren højt, kan tårnhøje forventninger til egen præstation være en udfordring. Vi vil gerne være med til at sikre, at du som stud.jur. fra start får et godt fundament at stå på. Og vi mener, at der er brug for værktøjer, som både skærper ønsket om den unikke præstation og samtidig fastholder trivsel, indre ro og motivation, siger HR- og administrationschef i Bech-Bruun, Anne Marie Sparre Avnsted.

Vi er i Bech-Bruun bevidste om, at særligt advokatbranchen stiller høje krav til medarbejdere om blandt andet fleksibilitet, performance og arbejdstid, og derfor ser vi en vigtighed i at klæde vores stud.jur.er godt på til at kunne håndtere de mange krav fra dem selv og omverdenen. 

Udviklingsforløbet i 2018
Udviklingsforløbet består i år af både et grundforløb, hvor de studerende i både workshops og 1:1-sessioner vil arbejde med mental robusthed, samt et overbygningsforløb, hvor de studerende, som allerede har gennemført grundforløbet, i 1:1- sessioner vil arbejde med mental performance. 

Mental robusthed handler om at blive god til at håndtere dagens store og små udfordringer. Om at kunne håndtere pres og prioritere – og ikke mindst at have selvindsigt, så du har et realistisk syn på dig selv, dine evner og omgivelser.

Mental performance handler om at styrke din selvindsigt og dermed dine præstationer blandt andet ved at blive mere bevidst om egen adfærd, styrker, svagheder og mønstre.

Læs her interviewet med stud. jur. i Bech-Bruun, Valdemar, om hans erfaringer med grundforløbet i 2017.

 
Emneord
  • København

    Langelinie Allé 35
    2100 København Ø

  • Aarhus

    Værkmestergade 2
    8000 Aarhus C

  • Shanghai, repræsentationskontor

    No.1440 Yan'an Middle Road, Suite 2H08
    Jing'an District, 200040 Shanghai

  • Bech-Bruun Advokatpartnerselskab

    T +45 72270000
    F +45 72270027
    E info@bechbruun.com
    CVR-nummer 38 53 80 71
    Cookie-politik
    Legal Notice and Disclaimer
    Privatlivspolitik